Årsdag for motorvej: Har gjort livet nemmere for bilisterne

Trafikanter sparer en hel masse tid, når de kører på tværs af Jylland, efter Silkeborgmotorvejen blev åbnet for præcis et år siden

Hvor skulle den ligge? Hvor meget ville den støje? Og var der overhovedet brug for en motorvej?

Diskussioner og protester var der nok af, inden Silkeborgmotorvejen blev bygget. 

Men nu et år efter, at motorvejen officielt blev åbnet, virker brugerne til at være godt tilfredse med den hurtige forbindelse på tværs af Jylland.  

- Det er blevet væsentligt nemmere at komme til Aarhus, når man bor i Silkeborg. Jeg syntes, det var stressende, at man aldrig vidste, hvor lang tid det tog at komme ud af Silkeborg. Nu er det en fryd, at man kommer hurtigt frem, siger Søren Pind Lauridsen, produktmanager fra Silkeborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var kronprinsen, der klippede snoren over, da Silkeborgmotorvejen blev åbnet under navnet Danmarks Største Vejfest for præcis et år siden.
Det var kronprinsen, der klippede snoren over, da Silkeborgmotorvejen blev åbnet under navnet Danmarks Største Vejfest for præcis et år siden.

Hvor det før tog Søren Pind Lauridsen 50 minutter at komme til Aarhus, kan han i dag gøre det på 35 minutter. 

Strid om ruten

En af de store stridpunkter, inden motorvejen blev bygget, var, hvilken rute den skulle tage. 

quote Man tænker, at det er utroligt, at alle de biler kørte igennem Silkeborg før.

Søren Pind Lauridsen, Silkeborg

Valget stod mellem Ringvejslinjen, der gik gennem Silkeborg, Resendallinjen, der gik nord om Silkeborg, og Kombilinjen, der gik gennem dele af byen. 

Valget faldt på kombilinjen, og det kunne Søren Pind Lauridsen godt have været foruden. 

- Jeg havde foretrukket, at den kørte lidt mindre igennem byen, end den gør i dag, men nu er den der, og vi er glade for den, siger han. 

Mærkes på trafikken

Søren Pind Lauridsen kan godt blive en smule forbløttet, når han ser, hvor meget trafik motorvejen tiltrækker. 

- Man tænker, at det er utroligt, at alle de biler kørte igennem Silkeborg før. Og så er det dejligt at tænke på, at de kører udenom i dag, siger han. 

At så meget af trafikken er rykket ud på motorvejen, mærker man ifølge Søren Pind Lauridsen også inde i byen. Her er Ringvejen ikke længere stoppet af biler og lastbiler i massive mængder, som det var tilfældet før motorvejsåbningen for et år siden. 

Du kan se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

20210415-173225-L-1920x1280we

Forsamlingsloft, stadiontilskuere og idræt: Aftale rykker genåbning frem

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

forår vinter blomster

Nu kommer forårsvarmen

Lige nu
øl alkohol bar værtshus fadøl

liveblog Ministerie bekræfter: Værtshuse og barer åbner også

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

Dagens mest læste