Aftale klar på Samsø: SF får udvalgspost
Marcel Meijer tager fire år mere som borgmester og inviterer SF’er ind
Efter Socialdemokraternes kanonvalg på Samsø er der nu allerede en del af en konstitueringsaftale på plads.
Det fortæller Marcel Meijer (S), der ikke overraskende har fundet plads til sig selv som borgmester.
Læs også
- Jeg tager borgmesterposten fire år mere, og i den konstitueringsaftale, vi har skrevet med SF tilgår posten som social- og kulturudvalgsformand Ulla Holm fra SF, og så er der Teknik- og miljøudvalget og førsteviceborgmesterposten, der tilfalder socialdemokraterne, og alle de andre poster, dem snakker vi om senere. Vi har ikke tradition for at fordele alle 50 udvalgsposter på valgaftenen, siger Marcel Meijer til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge borgmesteren var det ikke nogen vanskelig aftale at lave.
Læs også
- Man forbereder mulige konstitueringsaftaler, og det her har vi snakket om før. Når man kun er to partier, er det forholdsvist nemt.
Marcel Meijer og Socialdemokraterne står til 41,3 procent af stemmerne. Det er en kæmpe stigning fra valget i 2013. Helt præcis er der tale om en stigning på 21,7 procent, der sender S fra 3 til 5 ud af 11 mandater.
- Jeg er simpelthen så glad. Vi har kunne se bunken vokse her i aften, og jeg ville ikke sige noget som helst før, vi fik det endelige resultat, men jeg er virkelig glad i aften. Det er et historisk valg på Samsø, sagde Marcel Meijer efter at resultatet lå klart.