Virksomhederne skriger på sprogkundskaber - men først nu går kommune i gang

Spanske gloser flyver gennem lokalet på Favrskov Ungdomsskoles spanskhold.

Omkring 12 unge mennesker er mødt op til spanskundervisningen, der både byder på bøjning af spanske udsagnsord, quiz, og oplæsning.

- Jeg synes, at spansk er meget pænt at høre på, og man skal også bruge det rigtig meget – der er mange, der snakker det ude i verden, siger Julie Højbjerg Møller, der har gået på spanskholdet i tre år.

Men selvom interessen for sprog er stor, så er hverken spansk eller fransk at finde på skemaet, når Julie Højbjerg Møller til hverdag går i 9. klasse på Tungelundskolen i Thorsø.

Favrskov Kommune er nemlig en af de kommuner, hvor eleverne kun har mulighed for at få engelsk og tysk.

- Det kunne være rart at have nogle flere valg i folkeskolen. Så ville jeg vælge spansk eller fransk – i hvert fald ikke tysk, siger Julie Højbjerg Møller.

- Det med at der ikke er så mange muligheder, det gør jo bare, at man ikke har nær så meget frihed til at fokusere på noget, man gerne vil eller synes er sjovt, fortsætter hun.

Store konsekvenser for erhvervslivet

Det er ifølge Region Midtjyllands sprogudvalg en udfordring, når interessen for forskellige sprog ikke kan vækkes allerede i folkeskolen. Det fremgår af Region Midtjyllands strategi for fremmedsprog.

Alt for få unge vælger nemlig sprogfag i gymnasiet, videregående sproguddannelser lukker, der bliver uddannet færre sproglærere, og det kan få store konsekvenser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Blandt andet for virksomheder som Borum i Hadsten, der sælger maskiner til at male striber på veje og landingsbaner til kunder i hele verden.

- Det er rigtig vigtigt, at vi kan kommunikere både skrift og tale. Hvis ikke kunderne kan læse og forstå de budskaber, vi sender, så er det mange gange nemmere at tage en lokal leverandør, fortæller Thomas Bonnichsen, der er salgsdirektør hos Borum.

Virksomheden har både fransk - og spansktalende medarbejdere, og det er fuldkommen afgørende for firmaets salg til udlandet.

- Vi færdes jo med folk på forskellige niveauer i en organisation, når vi kommer ud i verden. Det er alt fra teknikere, mekanikere og lagerfolk, og der kan man ikke bare som selvfølge forvente, at alle kan begå sig på engelsk, fordi vi er godt engelsktalende i Danmark, siger Thomas Bonnichsen.

Samhandel er andet end kun engelsk

I en undersøgelse lavet af Dansk Industri blandt 565 virksomheder svarer hver fjerde virksomhed, at de får brug for medarbejdere, der mestrer fransk inden for de kommende fem år, mens hver femte virksomhed skal bruge spansktalende medarbejdere.

- Det er vigtigt, at folkeskoler holder fast i at sælge fransk- og spansktimer og gør de unge mennesker opmærksomme på, at samhandel er andet end kun engelsk, siger Thomas Bonnichsen.

Hos interesseorganisationen Danske Skoleelever ser man også gerne, at fransk og spansk kommer til at fylde mere på skoleskemaet:

- Jeg tror helt klart, at der er nogle elever, der vil være meget interesserede i at få muligheden for det. Udover det synes jeg, at det er en ret som elev, at man har muligheden i sin skoletid for at blive præsenteret for de andre sprog, som vi kan komme til at møde senere i vores liv, siger Mille Borgen Mikkelsen, der er formand for Danske Skoleelever.

For Julie Højbjerg Møller har den manglende mulighed for spanskundervisning i folkeskolen allerede sat sine begrænsninger

- Jeg har fået at vide, når jeg har søgt efter efterskole, at jeg ikke kan få fransk eller spansk, som jeg ellers gerne vil have, fordi man skal være på et særligt niveau, som jeg skulle have nået i folkeskolen, hvilket jeg ikke har kunnet, fortæller Julie Højbjerg Møller.

Sproghold på tværs af skoler

Birgit Liin (V) er formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune. Hun kan godt forstå unge som Julie Højbjerg Møllers frustration, og hun vil arbejde på at få fransk og spansk på skoleskemaet:

- Jeg har et forslag om, at man opretter sproghold på tværs af skoler, hvor man samler en række elever som gerne vil have fransk eller spansk, og så rekrutterer vi lærere til det, siger Birgit Liin.

Du har siddet som udvalgsformand på det her område i den seneste valgperiode. Og ved årsskiftet vedtog regionsrådet en fremmedsprogsstrategi. Hvordan kan det være, at I ikke har gjort noget før?

- Jeg er først blevet bekendt med regionens sprogstrategi her midt på året. Og så har jeg gjort det, at jeg har undersøgt, hvad vi gør i Favrskov – og jeg fandt ud af, til min store bestyrtelse, at vi gør ingenting. Det skal vi have gjort noget ved, siger Birgit Liin (V), formand for Børne - og Skoleudvalget i Favrskov Kommune.

Hendes håb er, at hun efter kommunalvalget kan samle et nyt byråd om at igangsætte et forsøg, hvor der rekrutteres en eller to sprogundervisere, der kan samle de fransk- og spanskinteresserede elever i kommunen allerede til næste skoleår.