Voldsomt overfald midt i Horsens: Nu er to anholdt - to formodede gerningsmænd på fri fod

To mænd er anholdt efter et groft overfald, der har efterladt en 20-årig mand i kritisk tilstand.

To mænd på 21 og 29 er anholdt og sigtet, og to andre formodede gerningsmænd er identificeret.

Det er meldingen onsdag formiddag fra Sydøstjyllands Politi, efter en voldsom hændelse udspillede sig i Horsens tirsdag eftermiddag.

En 20-årig mand blev overfaldet på Sølvgade, tæsket meget voldsomt og smidt ind i stor BMW, der kort tid efter forulykkede på Nørretorv i Horsens.

Vidner så flere mænd flygte fra ulykkesstedet, og senere blev den forslåede 20-årige fundet i bilens bagagerum. Han er fortsat i kritisk tilstand, melder politiet.

De to anholdte mænd er begge fra Vejle og er nu sigtet for frihedsberøvelse og grov vold. De vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag middag ved retten i Horsens, hvor de vil blive begæret varetægtsfængslet.

Sådan så der ud på Nørretorv i Horsens, da der blev spærret af.
Sådan så der ud på Nørretorv i Horsens, da der blev spærret af.

Ved samme grundlovsforhør vil også en 28-årige kvinde blive fremstillet, fordi hun angiveligt hentede mændene i Horsens efter overfaldet og ulykken.

Ved grundlovsforhøret kom det frem, at den 20-årige mand, der blev udsat for volden, blev erklæret klinisk død tirsdag aften på Aarhus Universitetshospital. Det skriver Horsens Folkeblad.

Yderligere to mænd fra Vejle på 21 og 24 år er identificeret af Sydøstjyllands Politi som formodede gerningsmænd, og der ledes netop nu intenst efter dem. Alle fire mænd har ifølge politiet en relation til hinanden.

Motivet til overfaldet og frihedsberøvelsen står endnu ikke klart, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Nørretorv var afspærret i flere timer tirsdag eftermiddag og aften, mens politiet undersøgte stedet.


Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Spentrup_

liveblog COVID-19 LIVE: Nedlukket by er under grænsen for anden dag i træk

corona test

Østjysk sogn nedlukket: Se smitten i dit sogn

Christian Eriksen

Christian Eriksen har sendt besked til holdkammerater i Inter

Dagens mest læste