Usikkerhed om forurening: Vand skal fortsat koges i næste uge

For et sikkerheds skyld bør borgere i Torsted-området ved Horsens fortsætte med at koge deres drikkevand og vand til madlavning i næste uge

Det er ikke slut med at koge vandet endnu for de 1800 husstande, der får leveret vand fra Torsted Vandværk. 

Borgerne fik først på ugen besked på, at de skulle koge deres drikkevand og vand til madlavning resten af ugen, fordi der var konstateret en for stor mængde af bakterier i drikkevandet. 

Det kommer de nu til at skulle fortsætte med også i næste uge, lyder det fra Herman Hockerup, der er formand for Torsted Vandværk. 

GODE RÅD

- Vi har fået nogle prøver, der viser, at der ikke skulle være noget galt med vandet, men for en sikkerheds skyld bør man fortsætte med at koge vandet, siger formanden. 

Der kan have været noget galt med den første prøve, så vandet måske slet ikke har været forurenet, mener Herman Hockerup. Men fredag morgen har man taget prøver en tredje gang for at være helt sikker på, at vandet er til at drikke. 

Beboerne i 1800 husstande i Horsens Kommune skal stadig koge drikkevandet.
Beboerne i 1800 husstande i Horsens Kommune skal stadig koge drikkevandet. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

- Der kan også være tale om en punktvis forurening, så derfor har vi udtaget prøver fra flere forskellige steder, siger han.

Prøverne fra fredag morgen er blevet sendt til laboratoriet, og der vil formentlig gå fire dage, før vandværket har svaret på dem. 

Derefter vil Torsted Vandværk vide, om der fortsat er behov for at koge vandet. 

Vaccine

Vaccineeksperiment forløber gnidningsfrit

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

Slik-drenge

play Da nattelivet lukkede ned, blev de slik-pushere

20201026164010681_1000.jpg

Overlæge forbereder sig på flere smittede: - Formentlig mindre mandefald denne gang

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro

politibil

Politiet offentliggør billeder af mistænkt efter røveri