Ulykke spærrer motorvej
Motorcykel og bil kørte sammen
9. jul 2014, kl. 14:35
Mere end 30 dage gammel
Onsdag eftermiddag klokken 13.45 kørte en bil og en motorcykel sammen på Motorvej E45 i nordlig retning mellem Hedensted og Horsens.
Derfor har der i løbet af eftermiddagen været kødannelser, da det ene spor har været lukket.
- Det er en bil og en motorcykel, der kører sammen. Motorcyklisten opdager for sent, at bilen foran bremser, og så kører de sammen. Det er sådan noget, som ofte sker, når man kører for tæt og for hurtigt, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Ulykken skete mellem afkørsel 58 Hedensted og 57 Horsens S.
Ifølge politiet er oprydningsarbejdet klokken 14.30 næsten overstået, og man forventer derfor, at begge spor snart er åbne for trafik.
Ingen personer kom til skade ved ulykken.