Uheld sinkede morgentrafikken
Tre biler kørt sammen på E45
6. nov 2014, kl. 07:50
Mere end 30 dage gammel
Et uheld på E45 forstyrrede torsdag morgen trafikken omkring Horsens i både nordgående og sydgående retning.
Tre biler var kørt sammen ved på E45 mellem afkørsel 55 Horsens N og afkørsel 56 Horsens V.
Uheldet betød, at venstre spor i sydgående retning i en periode var spærret, og dermed skabte kø.
- Der er ikke sket personskader, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Uheldet skyldes for tæt kørsel og den dårlige sigtbarhed på grund af regnen, så vores arbejde på stedet er afsluttet, fortsætter han.
Uheldet fandt sted ved 7-tiden.