Uheld på motorvejen
Vognbane spærret efter solouheld på E45
Et trafikuheld på motorvejen mellem Skanderborg og Horsens giver tidligt tirsdag aften en del trafikale problemer på strækningen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er en personbil kørt galt i det sydgående spor mellem afkørslerne ved Ejer Baunehøj og Horsens Nord.
- Personbilen kørte af vejen og rullede derefter rundt i grøften, fortæller politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: 34-årig sad fastklemt i bil
I den havarerede personbil befandt der sig en mand og en kvinde. Den mandlige fører af bilen slap fra uheldet uden skader.
Den kvindelige passager bliver kørt til undersøgelse på sygehuset. Hun er dog formentlig ikke kommet alvorligt til skade.
- Men der er en del kigge-kø på grund af uheldet. Vi har bestilt en tavlevogn, som er på vej derud netop nu. Det ene spor bliver spærret, mens redningsarbejderne er på stedet, siger politiets vagtchef tidligt tirsdag aften til TV 2 | ØSTJYLLAND.