Topper ligaen efter ny sejr
Horsens IC vandt sikkert over SISU på hjemmebane
22. feb 2015, kl. 22:13
Mere end 30 dage gammel
Horsens IC levede op til favoritværdigheden, da østjyderne søndag på hjemmebane mødte SISU i mændenes basketballliga.
Opgøret i Forum Horsens endte med en sikker Horsens-sejr på 93-68.
Allerede midtvejs i opgøret var kampen reelt afgjort. Horsens-spillerne var på dette tidspunkt foran med 52-31.
Med søndagens sejr holder Horsens IC fast i førstepladsen i Basketligaen. Horsens har fire point ned til aarhusianske Bakken Bears, der dog har spillet to kampe færre.
Horsens har mulighed for at fortsætte sejrsrækken allerede på torsdag, hvor der venter et østjysk lokalopgør på udebane mod Randers Cimbria.