Svend har klippet hår i 60 år: - Alle mine kunder ligger på kirkegården

Lønnen var ikke værd at skrive hjem om, da Svend Bertelsen for seks årtier siden gik i lære som frisør. Mange af kunderne ligger i dag på kirkegården, men han åbner troligt butikken.

Med øvet hånd arbejder Svend Bertelsens saks sig gennem kundens hår. Redskabet har siden 1962, hvor han begyndte i lære, været en forlængelse af hans arm.

Nu har han rundet 78 år og kunne for længst være gået på pension. Og det er da også noget, han har overvejet. Men kunderne, der er kommet der gennem mange år, er svære at forlade.

- Det er levende mennesker, jeg har med at gøre. Det ville da blive mærkeligt, hvis jeg ikke skulle omgås dem - det har jeg altid gjort. Det er det, der driver mit værk, og så kan jeg jo også godt lide mit fag. Ellers havde jeg ikke gjort det så mange år, siger Svend Bertelsen, der har haft salon i Østbirk siden 1977.

quote Det var dengang, hvor vi stod og klippede til klokken halv elleve om aftenen.

Svend Bertelsen, frisørmester

Meget har dog ændret sig gennem årene. For mens der står shampoo og hårspray på hylderne i frisørsaloner i dag, havde Svend Bertelsen også varer, der krævede en helt særlig tilladelse.

I salonens 45 år har den kun holdt lukket få gange på grund af sygdom.
I salonens 45 år har den kun holdt lukket få gange på grund af sygdom.

Tilladelse fra politimester

Da Svend Bertelsen kom i lære, var det til 22,50 krone i ugen, og kondomer var en fast del af sortimentet. De krævede dog en tilladelse fra embedslægen og selveste politimesteren i Horsens. 

- Embedslægen har godkendt deres forretningslokaler som udsalgssted for kondomer, læser Svend Bertelsen op af det officielt stemplede papir.

Tilladelse blev givet til Svend Bertelsens første frisørsalon i Gedved, som han købte i 1967.
Tilladelse blev givet til Svend Bertelsens første frisørsalon i Gedved, som han købte i 1967.

Kondomer var da også en mere almindelig vare i frisørsalonerne dengang. Folk gik til frisøren på en anden måde end den, vi kender i dag, fortæller frisørmesteren. 

- Det var dengang, hvor vi stod og klippede til klokken halv elleve om aftenen, og alle karlene kom, og så skulle de på café bagefter, siger Svend Bertelsen.

Han kan da også godt mærke, at dørene til salonen ikke blev slået op i går.

Kunderne ligger på kirkegården

Frisørmesteren kan ikke de samme ting, som da han kom til Østbirk for 45 år siden, og benene skal op, når han kommer hjem efter arbejde og de daglige otte kilometer med hunden.

Alligevel er det ikke her, den fremskredne alder er tydeligst, fortæller Svend Bertelsen.

For lige i nærheden af salonen ligger det, Svend Bertelsen kalder byens smukkeste have. Det er kirkegården, og den er en fast del af morgenruten.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, hvor gammel jeg selv er, for alle mine kunder ligger deromme, siger frisøren.

Han mener at have overlevet syv damefrisører i byen.

Vil bæres ud

I salonens 45 år har den kun holdt lukket få gange på grund af sygdom. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at Svend Bertelsen låser døren for bestandigt lige foreløbig.

Svend Bertelsens salon står næsten, som han købte den i 1977. Tidsbestillingen foregår også stadig over telefon.
Svend Bertelsens salon står næsten, som han købte den i 1977. Tidsbestillingen foregår også stadig over telefon.

For på førstesalen i huset, hvor salonen ligger, bor Svend Bertelsen med sin kone. Og det vil de gerne blive ved med.

- Min kone vil gerne bæres ud, siger Svend Bertelsen.

Så sådan må det jo være. Og trapperne i huset er der heldigvis råd for, hvis de skulle gå hen og blive et problem.

- Så fås der jo de der stolelifte. De skulle være så gode, griner frisøren.