Smitteudbrud lukkede skole: Nu er flere smittede

Yderligere to elever er registreret smittede fredag. I alt 20 elever og seks lærere er nu smittede.

Fredag er yderligere to elever konstateret smittede på Brædstrup Skole. En elev på 0. årgang og en på 2. årgang. Det oplyser Tanja Nyborg, som er direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune.

Brædstrup Skole har været ramt af et smitteudbrud siden sidste uge. 

- Alle er sendt hjem med henblik på at blive testet, siger Tanja Nyborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Skolen er lukket

Onsdag besluttede Styrelsen for Patientsikkerhed, at Brædstrup Skole skulle lukkes omgående i en uge. Hovedparten af de smittede elever går på 2. årgang, men smitten har også spredt sig til andre årgange, blandt andet fordi søskende smitter hinanden. Styrelsen vurderede derfor, at en skolelukning var nødvendigt for at undgå, at smitten breder sig yderligere.

Tanja Nyborg mener, at smittetallet kan nå at udvikle sig.

- Elever under 12 år kan ikke blive kviktestet, og der går et døgn med PCR-testen. Nogle af lærerne eller øvrige ansatte kan også have valgt at blive PCR-testet, siger hun.

Torsdag blev der registreret enkelte smittede i Brædstrup.

- Det er ikke bekymrende mange og ikke nogen, der er tilknyttet skolen, siger hun.

Teststed udvider åbningstider

For at stoppe smitten har Region Midtjylland udvidet åbningstiden for det midlertidige teststed i Brædstrup. Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Hvor og hvornår kan man blive testet i Brædstrup?

Det betyder, at man kan blive kviktestet på hverdage mellem 14 og 19 og i weekenden mellem 11 og 16. 

- Jeg vil gerne kvittere for, at regionen så hurtigt og effektiv har sørget for ekstra test-kapacitet til Brædstrup. Det er ingen tvivl om, at jo flere, der bliver testet, jo hurtigere kan vi lave smitteopsporing og dermed få brudt smittekæderne. Det er vejen frem, når vi i fællesskab skal bekæmpe coronaen, siger Andreas Boesen (S), som er fungerende borgmester i Horsens Kommune, i pressemeddelelsen.

Ekstra rengøring og nødpasning

Tanja Nyborg fortæller, at der nu er sat ekstra hygiejnerengøring i gang ude på skolen.

- Det, vi kan gøre, er at sørge for, at alle kontaktflader er ekstra rene, siger hun.

Derudover er kommunens opgave at vurdere, hvem der er nære kontakter til de smittede på skolen, hvis kontakten kan være sket på skolen, inden den lukkede ned.

I stedet for fysisk fremmøde afholder skolen virtuel undervisning og tilbyder i øvrigt nødpasning på Nim Skole. Tanja Nyborg fortæller, at ingen endnu har været i nødpasning torsdag eller fredag.

- Der kommer formodentlig nogle i næste uge, fordi de kan fremvise negative tests, siger hun. 

Brædstrup Skole kan åbne igen den 18. marts, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger påbuddet. 

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

Omsorg (3)

Kolleger rørt til tårer: Hospice-sygeplejerske anerkendt med omsorgspris

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste