Slagteri får nej til grøn energi
Danish Crown må ikke opsætte to vindmøller
2. feb 2012, kl. 10:24
Mere end 30 dage gammel
Slagteriet Danish Crown i Horsens har fået nej fra kommunen til at opsætte to 126 meter høje vindmøller på egen jord.
En af begrundelserne er, at møllerne vil genere naboerne, skriver Horsens Folkeblad.
Ifølge avisen bor der 2.571 borgere inden for en radius af 1.500 meter fra slagteriet.
Slagterichef Per Laursen siger til avisen, at han er skuffet over afslaget.
Han vurderer, at de to møller kunne have været i drift om to år og have været med til at give Horsens Kommune en grøn profil.