Satudarah i Horsens: Tre fængslet for salg af narko, vold og trusler

Ved en større politiaktion i Horsens fandt Sydøstjyllands Politi narko, kontanter og forskellige typer våben

Sydøstjyllands Politi har ved en større politiaktion i Horsens tirsdag anholdt tre mænd, som politiet mener har tilknytning til banden Satudarah.

I et grundlovsforhør ved Retten i Horsens blev alle tre mænd varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Balsgaard.

- Vi har over noget tid efterforsket mod særligt tre mænd fra Horsens, og i den forbindelse besluttede vi at foretage en aktion i går med henblik på at få anholdt disse personer, sagde Peter Balsgaard onsdag morgen.

- Vi foretog ransagninger flere steder, hvor der blandt andet blev fundet narko, nogle kontanter og forskellige typer af våben.

Sigtet for narko og trusler

Han forklarede, at baggrunden for efterforskningen har været, at politiet er af den opfattelse, at de tre har relationer til bandegrupperingen Satudarah.

- Og da vi ikke gerne ser, at de lokaliserer sig i Horsens eller andre steder i politikredsen, så slog vi til, sagde vicepolitiinspektøren onsdag.

De tre mænd på 27, 32 og 32 år er blandt andet sigtet for salg af narko, for vold og trusler.

To andre mænd blev anholdt ved samme politiaktion. De er dog blevet løsladt igen uden sigtelser.

Ifølge Horsens Folkeblad nægtede alle tre mænd sig skyldige, da de blev fremstillet i grundlovsforhøret. Men de kærede ikke fængslingen til Vestre Landsret.

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

Smukfest

play Aflyste festivaler presser teltleverandør i knæ

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus

Museum jorn udendørs udstilling corona

Desperate efter at vise kunst: Museum placerer udstilling i vinduerne, så den kan ses udefra