Samuelsen: Kendiseffekt har ingen effekt
Liberal Alliances spidskandidat i Horsens Kommune, Anders Samuelsen, mener ikke, at hans kendte ansigt skaffer flere stemmer.
17. nov 2009, kl. 21:23
Mere end 30 dage gammel
Liberal Alliance har kastet det tunge skyts ind i kommunalvalget. I Horsens stiller partiformand, Anders Samuelsen, op.
Han er et kendt ansigt i offentligheden efter flere år som folketingsmedlem for Radikale Venstre, Ny Alliance og senest Liberal Alliance. Alligevel tror han ikke på, at kendiseffekten alene kan sikre ham en byrådspost.
- Det, jeg tror og håber på, er, at det har givet kredit, at jeg har kæmpet mange kampe for Horsens, og der er mange, der kender mig i byen, siger Anders Samuelsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.