Pressechef i Danish Crown: Det bliver meget kritisk

Strejken hos Danish Crown i Horsens går voldsomt ud over produktionen, oplyser pressechef Jens Hansen

Medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Horsens har nedlagt arbejdet. Formiddagsholdet gik hjem, og TV2 ØSTJYLLAND erfarer, at aftenholdet netop har gjort det samme.

Baggrunden er ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger, at tillidsmand Klaus Olesen har fået en skriftlig advarsel af ledelsen på baggrund af udtalelser frembragt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i april. 

Pressechef i Danish Crown Jens Hansen tør ikke garantere, at medarbejderne kommer til at arbejde mandag morgen, og det kan koste virksomheden dyrt.

- Vi er allerede kommet yderligere 20.000 grise bagud, og hvis vi kommer helt hen til torsdag og fredag, hvor medarbejderne har fri, bliver det meget kritisk. Så er vi næsten en uge bagude, og det er svært at håndtere. Der når vi et niveau, hvor det bliver svært at ’slagte op’ – altså indhente det tabte, siger pressechef Jens Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han siger, at der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som han ærgrer sig meget over. Han vil ikke udtale sig om den konkrete personalesag, men siger alligevel: 

- Der er nogle muligheder for at forfølge det fagretsligt, hvis man mener, at man er blevet behandlet på et urigtigt grundlag, og dem henstiller vi selvfølgelig til, at man benytter, siger Jens Hansen.

Der har før været strejke og arbejdsnedlæggelse hos netop Danish Crown i Horsens. Er det et udtryk for, at de ansatte er blevet presset for hårdt?

- Den konflikt vi har i dag er overhovedet ikke sammenlignelig med tidligere udfordringer. Vi er rigtig ærgerlige over de her arbejdsnedlæggelser, og vi vil rigtig gerne dialogen – og vi begynder med et møde mandag morgen, siger Jens Hansen.

Hvis medarbejderne strejker mandag til onsdag i næste uge, vil der grundet helligdage og overenskomstsikrede fridage være ti dage uden folk på arbejde på slagteriet i Horsens. 

Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus

Museum jorn udendørs udstilling corona

Desperate efter at vise kunst: Museum placerer udstilling i vinduerne, så den kan ses udefra