Pres tvinger krisecenter til at bruge legerum som soveplads

Der mangler pladser til voldsramte kvinder på krisecentre, der tyr til alternative løsninger

Kvindekrisecentre i Fredericia og Horsens kan tydeligt mærke, at der er mangel på pladser til voldsramte kvinder, der har brug for hjælp.

Ifølge Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk) er der i øjeblikket ingen ledige pladser på Sjælland og Lolland-Falster og kun få i Jylland og på Fyn.

Bente Hedemann, leder af Fredericia Krisecenter, fortæller, at centrets pladser til fem kvinder samt deres børn "stort set er fyldt op hele tiden". Både denne og sidste sommer har problemet været større end normalt.

- Vi er pressede på pladser. De ledige værelser er besat, nærmest før de foregående kvinder er kommet ud, siger hun.

quote Så fik de lov at overnatte i vores store lege- og aktivitetsrum, hvor der er en madras.

Bente Hedemann

Når et krisecenter må melde om fuld belægning, forsøger det at finde en plads til de voldsramte kvinder et andet sted i landet. I nogle tilfælde kan man dog blive tvunget til at tage alternative løsninger i brug, fortæller Bente Hedemann.

- Vi havde for eksempel en kvinde i søndags, som ringede og var meget desperat. Hun havde også et lille barn. Så fik de lov at overnatte i vores store lege- og aktivitetsrum, hvor der er en madras.

- Næste formiddag kunne vi så hjælpe med at finde en plads et andet sted, siger hun og understreger, at det kun sker i akutte tilfælde.

Hos Horsens Krisecenter fortæller daglig leder Charlotte Clausen, at alle centrets syv pladser i øjeblikket er optaget.

quote De har svært ved at tage vare på sig selv og deres børn. For dem er det et stort skridt bare at tage kontakt til et krisecenter.

Charlotte Clausen

Derfor sender centret kvinder videre til andre steder i landet.

- Men det er måske langt væk fra kvindernes job ellers børnenes skole, og så vælger de måske at tage hjem i stedet for at få hjælp.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt, for de her kvinder har det meget svært. De har svært ved at tage vare på sig selv og deres børn. For dem er det et stort skridt bare at tage kontakt til et krisecenter, siger Charlotte Clausen.

050321 Hjarnø Havbrug 1930 VTR Still

Retssag mod havbrug følges tæt: - De skal ha' lov at rydde op

hest2

Dyr på Molslaboratoriet undersøgt af politiet

Hans Jørgen Haysen

Kvinde sendte materiale til AGF og fældede Haysen

AGF-Sønderjyske

Østergaard: Stadion-forsøg skal afsløre kviktestens pålidelighed

image5

En person fundet død i villakvarter i Silkeborg

Laura Thomsen Luxury

Butiksejer lod kunder bytte julegaver under nedlukning: Torsdag kom han godt fra start i retssagen