Politiet efterlyser vidner til påkørsel i Horsens
Politiet efterlyser vidner til en påkørsel i Horsens. Påkørslen skete ved Madkassen på Vestergade 51.
Politiet har gennemgået videooptagelser fra gerningsstedet og har på baggrund af det identificeret gerningskøretøjet. Men politiet har også fundet frem til potentielle vidner til forbrydelsen, og de søger derfor nu folk, der måske har set noget i forbindelse med hændelsen.
- Der er tale om personer, som var i området, da påkørslen fandt sted, vi håber, at de måske har set noget, oplyser Sydøstjyllands Politi til tv2oj.dk.
Der er blandt andet tale om en mand i mørkt tøj, som gik op ad Tordenskjoldsgade, han er gået forbi gerningsbilen. Derudover leder politiet efter to piger som omdeler reklamer eller aviser på gaden cirka fem minutter efter gerningstidspunktet.
Påkørslen fandt sted den 19. maj klokken 21.09.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan de rettes til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.