På udkig efter ny højreback
Skal lukke hul efter salg af talent
22. jul 2013, kl. 15:28
Mere end 30 dage gammel
For halvanden uge siden solgte AC Horsens den 22-årige højreback Alexander Juel Andersen til AGF.
Derfor er AC Horsens lige nu på udkig efter en ny mand til den position.
- Tingene kan gå stærkt, og det gjorde det med salget af Alexander Juel Andersen. Vi kigger efter en afløser, og vi har haft mange navne på listen, siger AC Horsens direktør, Henrik Ravn, til Horsens Folkeblad.
Henrik Ravn tvivler dog på, at de når at få en ny højreback på plads, inden første kamp i 1. division på søndag mod AB.