TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
2. okt 2020, kl. 17:03
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ni ansatte smittet på østjysk hospital

Læger, sygeplejersker og medicinstuderende er blandt de smittede efter et COVID-19 udbrud på sygehuset.

Regionshospital Horsens
Foto: Regionshospital Horsens
  • Kirstin Stefánsdóttir Egekvist KIEG TV2OJ
    Kirstin Stefánsdóttir Egekvist
    Lokalreporter i Horsens Kommune

I alt ni ansatte på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Regionshospital Horsens er foreløbig blevet testet positiv for coronavirus COVID-19. 

- Det er forskellige faggrupper, læger, sygeplejersker og medicinstuderende, der er konstateret smittet. Vi har fundet frem til, at det er en eller to, som har været smittet hjemmefra og har taget smitten med på hospitalet, fortæller lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard ved Regionshospital Horsens. 

COVID-19 corona test forum horsens

Læs også

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

- Det begyndte, da en af vores personaler ringede og meldte sig syg med COVID-19 symptomer. Vedkommende blev testet og viste sig at være positiv. 

Alle ansatte blev testet

Smitten på hospitalet førte til, at samtlige 135 ansatte på afdelingen blev testet for corona-virus dagen efter den første smitte blev konstateret. Mens hospitalet ventede på svar, fortsatte alle ansatte i deres normale arbejde og driften af afdelingen for kvindesydomme og fødsler var som normal. 

- Nogle få personaler udviklede efterfølgende symptomer og derefter blev de naturligvis hjemme, fortæller lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, som understreger at alt foregik under rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. 

Nils Falk Bjerregaard er lægefaglig direktør på Regionshospital Horsens.
Nils Falk Bjerregaard er lægefaglig direktør på Regionshospital Horsens. Foto: pressefoto

Én patient er testet

I arbejdet med at smitteopspore fandt hospitalet kun én enkelt patient, som de vurderede kunne have været tæt nok på en af de smittede ansatte på hospitalet til potentielt at have været i smittefare.

- Vi mener kun, at en enkelt patient har været nær kontakt til en af sundhedspersonalerne. Vi har haft kontakt til patienten og hun er testet negativ, fortæller Nils Falk Bjerregaard. 

nye lejligheder Gellerup Gellerupparken nybyggeri ghetto lejlighed bolig boliger

Læs også

Hver fjerde med smitte har ikke-vestlig baggrund

Hvordan kan I være sikre på, at den patient er den eneste, som har været i risiko for smitte, når det har vist sig, at smitten har bredt sig fra to til ni blandt personalet?

- Det kan vi heller ikke med sikkerhed vide, men vi ved, at vi har en meget stærk arbejdsgang i forhold til værnemidler og afspritning for at passe på patienter. Men vi må erkende, at vi ikke har været tilstrækkeligt dygtige, når det gælder personale omgang på kaffestuer og kontorer. Vi tror, smitten er sket som indirekte kontaktsmitte, som når nogen eksempelvis rører ved det samme håndtag, siger Nils Falk Bjerregaard og tilføjer: 

- Vi sidder ikke i frokoststue eller på kontor med patienterne, så derfor er risikoen for smitte her lavere. 

Fortalte ikke offentligt om smitten

Det er nu 10 dage siden, at den første ansatte på Regionshospitalet i Horsens meldte sig syg med COVID-19 symptomer.  Og en uge siden det stod klart, at ni ansatte var smittet. 

Hospitalet har dog valgt ikke at fortælle offentligt om smitteudbruddet, før TV2 ØSTJYLLAND som følge af en række tips, spurgte hospitalsledelsen til det. 

- Vi har vurderet, at når det var så tilstrækkeligt få ansatte og ingen patienter, som var smittede, så havde det ikke offentlighedens interesse. Vi kunne køre almindelig drift og der var tale om en begrænset smittespredning, så der var ingen grund til at gå offentligt med det, forklarer Nils Falk Bjerregaard. 

Kan du forstå, hvis der er nogen patienter, der bliver utrygge, hvis de finder ud af, at I har holdt et smitteudbrud på afdelingen hemmeligt?

- Der har ikke været nogen hemmeligholdelse. Det har ikke påvirket drift og patienter, så derfor var det ikke relevant at gå ud med det. Hvis vi fik udbredt smitte, så vi ikke kunne passe driften eller smittede patienter, så ville vi selvfølgelig melde det ud. Vi har brug for åbenhed omkring det her, når det har relevans. 

Men I følte ikke, det var relevant i dette tilfælde?

Nej. 

Strammer op

Smitteudbruddet på Regionshospital Horsens har fået hospitalsledelsen til at indskærpe over for alle ansatte, at retningslinjerne skal overholdes til alle tider. 

- Efter lange perioder med lavt smittetryk, så sænker man skuldrene lidt for meget og kommer måske til at sidde lidt for tæt, når man kigger på en scanning foran en computerskærm, siger Nils Falk Bjerregaard. 

COVID-19 corona test forum horsens

Læs også

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

- Vi har erkendt, hvor vi ikke er skarpe nok, så alle kan lære af det på tværs af huset. Alle skal hjælpe hinanden med at huske ikke at sidde for tæt og holde afstand, siger han. 

Regionshospital Horsens forventer ikke at finde flere smittede i denne omgang, men fik senest i går - torsdag - testet en større gruppe ansatte for at være på den sikre side. 

 

 

Del
facebook mail

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Ballen samsø brugerbillede

    Fryser du? Så tag en varm dukkert

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet