Mode for julemænd
Sådan bliver du en moderigtig julemand
Sidste skrig indenfor julemandskostumer er et sæt til 3.000 kr.
Er du familiefar kender du måske denne situation: Klokken nærmer sig 21.00. Anden og risengrøden er spist. Ungerne er utålmodige, og det er nu, julemanden skal komme.
Men det er bare umuligt at få det elendige julemandsskæg til at sidde fast. Tapen i skægkanten er fyldt med hår og sovserester og vil ikke klæbe.
Hvad gør man?
- Man sørger for det første for at have et ordentligt skæg, og et ordentligt kostume, og så skal man sørge for at have arrangeret det ude på badeværelset i god tid, så det ligger klart, siger kostumesælger Steen Pegani fra Horsens til Go' Aften Østjylland.
Klik på videoen øverst og se hvad der lige nu er den hotteste mode indenfor julemandskostumer eller se med i Go' Aften Østjylland kl. 18.20 eller 20.30.