Mød speedwaystjernerne

Horsens Kommune inviterer til gratis aktiviteter forud for stort speedwayløb i byen

Foto: Jarek Pabijan

På lørdag i næste uge er Horsens for første gang nogensinde vært for et internationalt speedway-stævne.

Det officielle navn er Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix, hvilket er det eneste danske stævne i VM-serien.

Så stor en begivenhed på horsensiansk jord bliver derfor markeret både på selve løbsdagen den 8. august, men også i dagene op til.

Se også: Horsens klar til speedwayfest

En af mulighederne, som er gratis for alle, er fredag den 7. august, hvor der fra cirka klokken 15 til 17 er mulighed for at overvære træningen.

Det er her, at kørerne skal teste forholdene på banen for at være så klar som mulig til den afgørende aften.

- Det er ganske gratis, og du er meget velkommen til at kigge forbi. Der kan dog forekomme lidt ventetid, da det kun er testkørsel, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Tidligere på dagen kan man også få en autograf fra en af de fem danske kørere - Niels-Kristian Iversen, Nicki Pedersen, Michael Jepsen Jensen, Peter Kildemand og Mikkel Michelsen, som har fået et wildcard.

Aktivitivterne forud for speedway-stævnet i Horsens begynder allerede om onsdagen, tre dage før, med udstillinger af speedwaycykler på Søndergade i Horsens.

Du kan få et overblik over programmet for speedway-optakten nedenfor:

Onsdag, KUBEN, Søndergade

Kl. 12.00-17.30: DMU formidler og udstiller speedwaycykler og udstyr

Torsdag, KUBEN, Søndergade

Kl. 12.00-17.30: DMU formidler og udstiller speedwaycykler og udstyr

Fredag, KUBEN, Søndergade

Kl. 11.30-12.00: Speedwayoptog fra Vitus Beringsplads til KUBEN

Kl. 12.00-12.15: Official Draw

Kl. 12.30-13.00: Autografskrivning med de fem danske kørere, Niels-Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen, Nicki Pedersen, Peter Kildemand og wildcard Mikkel Michelsen.

Kl. 13.00-14.30: DMU formidler og udstiller speedwaycykler og udstyr

Kl. 14.30-15.45: Koncert med Mike Andersen duo

Kl. 16.00-17.00: Koncert med Horsens Allstars' Rolling Stones Band

Lørdag, KUBEN, Søndergade

Kl. 11.00-14.00: Kom og pimp din cykel, workshop med Lisbeth Ivanhoe

Kl. 11.00-14.00: DJ Jesper Juul

Kl. 11.00-14.00: Tag din fedeste fjernstyrede bil med til ræs på Søndergade

Lørdag, FANZONE, CASA Arena

Kl. 10.00-14.00: Opbygning af fanzonen

Kl. 14.30-19.00: Fanzonen er åben

Kl. 14.30-15.00: DJ Jesper Juul

Kl. 15.00-16.00: Koncert med Kasia Caris

Kl. 15.30-16.00: Opvisning med trick løbehjul, AJ Scooters

Kl. 16.00-17.00: DJ Jesper Juul

Kl. 16.00-16.30: Trial opvisning, Trial Action

Kl. 17.00-17.30: Opvisning med trick løbehjul, AJ Scooters

Kl. 17.15-17.30: Autografskrivning

Kl. 17.30-18.30: Koncert med Drivenfield

Kl. 17.30-18.00: Trial opvisning, Trial Action

Kilde: Horsens Kommune.