Midttrafik beder passagerer om tommel-op eller ned
Midttrafik og PassagerPulsen hos Forbrugerrådet Tænk giver torsdag passagerer mulighed for at give kritik til busselskabet
I Horsens og Silkeborg har buspassagerer torsdag mulighed for at give ris og ros til Midttrafik. Det sker, når PassagerPulsen hos Forbrugerrådet Tænk deler spørgeskemaer ud til travle pendlere:
- Vi håber, at der er en masse passagerer, der svarer på vores spørgeskemaer, så vi har noget godt at gå videre med til trafikselskaberne, i det her tilfælde Midttrafik, for at få dem til at lave nogle forbedringer for passagererne, der bruger deres busser, siger Mette Boye, der er afdelingschef hos PassagerPulsen.
Unge glade for mobilbetaling i bybusser
Midttrafik vil bruge svarene på spørgeskemaerne til at give passagererne en bedre busrejse med hensyn til alt fra afgangsintervaller til stemning blandt de medrejsende og chaufføren:
- Kollektiv transport er noget, der betyder rigtig meget for vores hverdag, og som også nogle gange kan gøre, om det bliver en god eller en dårlig dag, så der er stor lyst til at bidrage til vores undersøgelse, siger Mette Boye.
Du har også mulighed for at svare på spørgeskemaet, ved at sende en SMS til 445 med teksten "Midt".
Du kan også se mere i videoen øverst i artiklen.