Madaffald genanvendes: Bananskræller skal gøde markerne

Fra årsskiftet skal alt madaffald i Horsens genanvendes lokalt

Horsens går ind for genbrug og genanvendelse af affald. Det gør man som sådan allerede, men fra årsskiftet sker der noget helt nyt med bananskræller og gammelt brød.

Det skal nemlig i modsætning til i dag, hvor affaldet køres til Sjælland, genanvendes lokalt.

- Det er godt, når vi finder metoder til at anvende vores affald som en ressource. Det er cirkulær økonomi, når vores madaffald kan bruges igen helt lokalt. Det er også godt, at vi kan minimere kørslen på motorvejene, som i forvejen er alt for belastet, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Horsens, Ole Pilgaard Andersen (DF), i en pressemeddelelse.

Firmaet, der skal håndtere madaffaldet og sørge for, at det bliver fordelt lokalt, er Daka Refood fra Horsens. Her glæder man sig til den nye opgave.

- Vi har længe arbejdet med madaffald fra erhverv. Vi er rigtig glade for endelig at kunne tage fat på også at behandle dagrenovation, og så er det alletiders at starte i vores egen kommune. Det giver god mening, og lokalt får vi næringsstoffer, energi og grønne arbejdspladser ud af det, siger forretningsområdechef hos Daka, Birger Parsberg Olesen.

Nøglen til planetens overlevelse

Han mener meget naturligt, at miljørigtig genanvendelse af blandt andet madaffald er vigtigt.

- Foruden forebyggelse og genbrug så er sortering og genanvendelse en af nøglerne til, hvordan vores planet skal kunne holde i mange år endnu. Horsens Kommune og dens borgere viser initiativ og fremsyn ved at arbejde seriøst med den grønne omstilling. Det bliver også mere vedkommende som borger, når min lokale landmand nyder godt af, at jeg sorterer korrekt, forklarer han.

Madaffaldet skal behandles på Dakas anlæg hos Horsens Bioenergi. Her laves der biogas af madaffaldet og bagefter køres resten - gødningen - ud på markerne.

Projektet begynder 1. januar 2018. 

I Kjellerup har en 7. klasse lavet deres helt egen butik for genbrugsplastik.  
20070702-153634-5-1920x1284we

Overblik: Sådan genåbner Østjylland mandag

Hjemmeskole studerende

play De fleste studerende føler sig ensomme under nedlukning

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Nyt vaccinationssted i Østjylland

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

IKEA

play Derfor åbner IKEA ikke i morgen

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige