TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
30. jan 2023, kl. 22:14
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Louise spiste amok og kastede op i 18 år: Da hun blev gravid ændrede alt sig

Store mængder mad. Opkast. Louise Heimanns ungdom og voksenliv var præget af alvorlig spiseforstyrrelse. Nu vil hun bruge sin historie til at hjælpe andre.

Louise Heimann er i dag 36 år. Hun er gift og har to børn. Nu vil hun bruge sin egen historie til at hjælpe andre.
Louise Heimann er i dag 36 år. Hun er gift og har to børn. Nu vil hun bruge sin egen historie til at hjælpe andre.
  • KEEL
    Kenneth Elkjær
    Lokalreporter i Horsens Kommune

Louise Heimann fra Hatting ved Horsens er glad og stolt. Hun har sagt sit job op, og på onsdag kaster hun sig ud i livet som selvstændig. Men rejsen hertil har været lang og brutal. 

Hele sin ungdom og langt ind i sit voksenliv kæmpede hun en kamp med sig selv og sine indre dæmoner. Først da hun blev gravid, var hun i stand til at besejre den indre fjende efter 18 års kamp. 

Louise Heimann voksede op i en kærlig familie med en økonoma-uddannet mor, der havde et stort fokus på kost, sundhed og motion. 

I den bedste mening brugte moren meget energi på, at Louise og hendes søster ikke blev overvægtige. De fik sund mad og dyrkede masser af motion, og der blev talt om tallet på vægten. 

quote
Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre
Louise Heimann

Men fra en tidlig alder udviklede Louise Heimann en indre drift i sig, som stred imod alt det, hendes mor havde lært hende var rigtigt. Da hun var 12 år, begyndte de første tegn at vise sig. 

- Jeg spiste i smug og kastede op, så de ikke opdagede det. Jeg tog ikke på, fordi jeg kastede op, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Louise Heimann smiler. Men bag den glade facade kæmper hun en indre kamp.
Louise Heimann smiler. Men bag den glade facade kæmper hun en indre kamp.

De fleste har prøvet at spise slik, uden at nogen ser det, men for Louise var portionerne til tider enorme. Da hun flyttede hjemmefra som 17-årig, var der ikke længere nogen, hun skulle skjule det, hun spiste, for. 

- Jeg tog 15 kilo på i løbet af tre måneder, fordi der ikke længere var nogen, der så, hvad jeg spiste. Så jeg behøvede ikke kaste op, siger Louise Heimann. 

Når hun tog hjem til sin familie, spiste hun i bilen for at kunne styre sin sult. Slikpapir og andre beviser gemte hun af vejen, som en alkoholiker gemmer sine flasker. Men de mange kilo var ikke til at overse. 

BED

Tvangsoverspisning (BED) er en alvorlig psykisk lidelse, hvor den berørte oplever episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser af skam, skyld og væmmelse.

Personer med tvangsoverspisning er ofte karakteriseret ved at have mange negative tanker, lavt selvværd samt en følelse af at være forkert. 

Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen.

Kilde: Spiseforstyrrelse.dk

Da hun vejede mest, viste vægten 104 kilo, men ofte lå hendes vægt mellem 68 og 90 kilo. En forskel på 22 kilo. Selvom det var tydeligt for alle, at hun kæmpede med sin vægt, var det kun, når vægten gik ned, at der blev snakket om det. 

- Jeg havde en periode, hvor jeg gerne ville tabe mig, og så spiste jeg bare intet. Hvis jeg fik et glas vand, kastede jeg op. Jeg fik ros og anerkendelse, selvom jeg aldrig havde haft det værre. Men jeg kastede op seks til ti gange hver dag. Det var der bare ingen, der vidste, siger hun. 

- Så jeg fik også en afhængighed af den glæde og positive energi, jeg fik fra andre, når jeg tabte mig, siger hun.

Jagten på anerkendelse fik hende i perioder til at træne massivt og spise meget lidt mad med store vægttab som resultat. Men hver gang vendte overspisningen tilbage, og kiloene kom på igen lige så hurtigt, som de forsvandt. 

- Jeg kunne godt følge en kur i en periode, men så blev spiseforstyrrelsen bare endnu værre, siger hun. 

Louise Heimanns vægt svingede fra 104 kilo og ned til 68-69 kilo i mange år.
Louise Heimanns vægt svingede fra 104 kilo og ned til 68-69 kilo i mange år.

Men vægten fortsatte med at gå op og ned. 

Overspisning og opkast fulgte hende som en usynlig fjende gennem hendes 20'ere. Først da hun blev gravid som 29-årig fik hun bugt med det, der viste sig at være bulimi og BED (tvangsoverspisning). 

- Jeg var rædselsslagen for, at jeg skulle give det videre, siger Louise Heimann. 

Hun fandt en coach, der selv havde haft både bulimi og BED, og det fik hende til at indse, at hendes problem ikke var fysisk, men psykisk. Hun blev ikke glad af at tabe sig. 

I dag kan hun se, at morens store fokus på kost og motion påvirkede hende negativt. 

- Min spiseforstyrrelse har været en strategi, jeg har lagt, i forhold til de restriktioner, jeg fik for at undgå at blive overvægtig, da jeg var ung, siger hun. 

Louise Heimann bebrejder på ingen måde sin mor. Ifølge hende var det gjort af kærlighed og omsorg, og de to har talt ud om det, hun har været igennem mange gange. 

- Alt det, hun gjorde, gjorde hun for at hjælpe mig. Det er hun ked af i dag, men det er jo ikke hendes skyld, siger hun. 

Louise Heimann i 2011 før hun kom i den rette behandling for sin spiseforstyrrelse.
Louise Heimann i 2011 før hun kom i den rette behandling for sin spiseforstyrrelse.

I dag er Louise Heimann 36 år, bor i Hatting ved Horsens, er gift og har to børn. Hun har lært at håndtere sin spiseforstyrrelse og leve et sundt liv uden at kaste op eller overspise. Hun er glad for sig selv. 

Efter et langt tilløb har hun taget mod til sig, og fra nytår sagde hun sit job op som sygeplejerske ved en privatpraktiserende læge.

På onsdag begynder hun som selvstændig sundhedscoach med fokus på personer, der kæmper med bulimi og BED. 

Her vil hun bruge sine erfaringer fra 18 år med en spiseforstyrrelse og sine uddannelser som sygeplejerske og sundhedscoach til at hjælpe andre, der kæmper den kamp, hun selv kæmpede i 18 år.

- Jeg adskiller mig en smule fra andre, der gør det samme ved, at jeg har en sundhedsfaglig uddannelse, og så har jeg selv haft en spiseforstyrrelse, siger Louise Heimann. 

Sådan ser Louise Heimann ud i dag. Hun har tabt sig 40 kilo uden at være på kur, men ved at få et sundt forhold til kost og sin egen krop.
Sådan ser Louise Heimann ud i dag. Hun har tabt sig 40 kilo uden at være på kur, men ved at få et sundt forhold til kost og sin egen krop.
facebook twitter mail

Læs også

  • zenia anoraksi

    17-årige Zenia har anoreksi - blev udskrevet mod sin vilje

  • Liw Kaas er 22 år og kæmper med anoreksi

    Liw vejer 37 kilo - bliver mæt af at kigge på varerne i Netto

  • 7

    Hun vejede over 170 kilo, men fik uventet modstand, da hun besluttede at tabe sig

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Viby drab knivdrab Ormslevvej

    Røveri mod 18-årige Mads endte fatalt - nu skal tre for retten

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • letbane med transparent baggrund

    Dyster prognose: Letbanen kan være aflyst hele dagen

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • 20201214-095721-A-5884x3922ma

    Fiskespil tilbagekaldes: Fare for kvælning

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

  • 20211025-181904-L-6000x4000ma

    Musikhuset aflyser for anden gang: Den ene er syg - den anden er indlagt efter et fald

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok