Kvindelandshold udebliver fra træning grundet konflikt

Kvindelandsholdet er ikke mødt op til mandagens træning i Horsens, da der endnu ikke er en ny aftale med DBU

Det danske kvindelandshold i fodbold er udeblevet fra mandags træning i Horsens, skriver DR. 

Udeblivelsen sker som følge af en igangværende konflikt mellem Dansk Boldspil-Union på den ene side og kvindelandsholdet og U21-landsholdet anført af Spillerforeningen på den anden side. 

Kvindelandsholdet skulle mødes til samling mandag med henblik på at spille en testkamp mod Holland på fredag. 

Fire dage senere, den 19. september skal holdet på udebane møde Ungarn i en VM-kvalifikationskamp. 

DBU har sagt, at man gerne ser spillerne møde ind til samling, selv om en ny aftale ikke er på plads, men det har spillerne afvist. 

Kan ikke blive enige

I stedet for træningen mandag eftermiddag vil der blive afholdt en presseseance, hvor landstræner Søren Randa-Boldt møder op for at besvare spørgsmål. 

Parterne forhandler om en ny aftale for de to landshold, og et centralt stridspunkt er, hvorvidt landholdsspillerne kan betragte sig selv som arbejdstagere i landsholdsregi. 

DBU mener, at spillerne alene skal betragte sig som ansatte i deres respektive klubber. 

Parterne har siden efteråret 2016 forhandlet om en landsholdsaftale, men de har ikke kunnet blive enige. 

Udsolgt kamp aflyses måske

Ifølge DBU forlod Spillerforeningen i tirsdags forhandlingsbordet, og dermed brød forhandlingerne sammen. 

Søndag aften skulle partnerne mødes på ny, men det har tilsyneladende ikke bragt dem nærmere en ny aftale. 

Nu kan konflikten betyde, at fredags landskamp mod Holland må aflyses. Den har ellers længe været udsolgt. 

Kampen er en revanchematch for sommerens EM-finale, hvor Holland vandt over Danmark på hjemmebane med 4-2. 

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Dagens mest læste