Kvinde i stabil tilstand efter frontalt sammenstød søndag
En kvinde blev søndag fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital efter frontalt sammenstød. Hun er i stabil tilstand.
Opdateret
Sydøstjyllands Politi oplyser, at kvinden, som søndag blev fløjet til Aarhus Universitetshospital efter et frontalt sammenstød nær Horsens, er i stabil tilstand.
En kvinde, der i kritisk tilstand søndag blev fløjet til behandling på Skejby Sygehus efter et alvorligt frontalt sammenstød nær Horsens, er natten til mandag i stabil tilstand.
Det oplyser vagtchef Mads Flansmose ved Sydøstjyllands Politi.
Ulykken fandt sted på Hovedvej 13 uden for Horsens søndag. Kvinden var passager i køretøjet.
Ud over kvinden, der blev fløjet til Skejby Sygehus, var to andre personer involveret i uheldet.
De to andre, som også kom til skade, blev ikke hentet med helikopter, men i stedet bragt til to andre sygehuse med ambulance.
Læs også
Hovedvej 13 var lukket, mens vejen blev ryddet, men åbnede igen lidt før klokken 18.00.