Kan blive ny nøglespiller
Charles Takyi imponerer i AC Horsens
AC Horsens' nyeste mand i truppen kan gå hen og blive en nøglespiller lige fra første kamp i foråret.
Den 28-årige tysk-ghaneser Charles Takyi har efter en kort prøvetræning og en enkelt træningskamp imponeret sin cheftræner så meget, at Johnny Mølby har store forventninger til den rutinerede og teknisk stærke offensivspiller, der stadig i ny og næ er inde omkring Ghanas landshold.
- Han har nogle meget spændende kvaliteter, som vi ikke havde i forvejen, og han er en type, som vi ikke har haft før. Mod Sparta Prag (træningskampen tirsdag, red.) lå han fremme sammen med Jude, men han er typen, der godt kan lide at trækken ned i mellemrummet og operere der, siger Johnny Mølby fra træningslejren i Tyrkiet.
Charles Takyi var en del af de tyske ungdomslandshold fra U15- til U18-niveau og fik sin fodboldopdragelse i Schalke 04, hvor han dog aldrig slog igennem, hvilket han til gengæld gjorde i Greuter Furth og St. Pauli, for hvem han har spillet over 100 kampe.
Vi fik han anbefalet gennem vores netværk og tog ham op til en prøvetræning. Vi kunne ret hurtigt se, at han kunne noget spændende. Dét bliver interessant, og jeg håber, vi kommer til at se nogle mål fra den kant, siger Mølby