Horsens IC tog en flot skalp

Slog Svendborg Rabbits på udebane

Horsens IC fik to vigtige point med hjem, da østjyderne mandag aften mødte Svendborg Rabbits på udebane i mændenes basketliga.

Svendborg er traditionelt et af topholdene i ligaen. Alligevel lykkedes det Horsens IC at vinde opgøret på Fyn med overbevisende 91-69.

Nederlaget var Svendborgs første på hjemmebane i denne sæson.

Efter første quarter førte Horsens kun med to point, 22-20, men derefter trak østjyderne fra og udbyggede føringen til 17 point midtvejs i kampen.

Ante Gospic blev Horsens-topscorer med 25 point, mens Vedran Borovcanin Baye Keita scorede henholdsvis 16 og 12.

Med sejren rykker Horsens IC op på en delt andenplads i Basketligaen.