Horsens IC smed næsten sejren til sidst

Det holdt hårdt for Horsens IC at få den 15. sejr i træk

De forsvarende danmarksmestre i basketball, Horsens IC, kom på noget af en opgave, da de på hjemmebane tørnede sammen med Randers Cimbria i et østjysk brag.

Længe så det ud til, at Horsens IC kunne formå at få sejren sikkert i land, men til sidst blev det alligevel yderst spændende.

Efter at have været foran med 71-64 i fjerde periode scorede Randers 11 point i træk, og bragte sig foran 75-73 med få minutter igen, og så kunne hjemmepublikummet for alvor begynde at svede.

Med et minut igen stod det 78-78, men så brændte Randers' Chris Nielsen et trepointsforsøg, mens Nimrod Hilliard scorede to point i den anden ende.

Horsens IC scorede også et enkelt straffekast og var foran med 81-78, da der manglede ni sekunder.

Her fik Cimbria så muligheden for at udligne med en trepointsscoring, men den blev misset, og så kunne Horsens IC alligevel fortsætte deres vanvittige sejrsstime på nu 15 sejre i træk, efter at sejren blev cementeret på straffekast til slutresultatet 83-78.

Kampens mest scorende blev Randers Cimbrias Charlie Burgess med 21 point.

fartkontrol

Fra i dag: Færdselsindsats mod alle

Sne

Her kan der falde snebyger mandag

Skærmbillede 2021-01-24 kl. 20.49.53

playMaria venter sit første barn - men får ingen fødselsforberedelse

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder

e-boks

playSF vil forbyde beskeder fra det offentlige i ferier og weekend

Collage med antivac

Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere