Horsens IC fik en vigtig skalp med hjem, da holdet ude slog Svendborg Rabbits med 100-73.
De to hold fulgtes ad igennem første quarter, men derefter var Horsens IC stærkt spillende og trak langsomt men sikkert fra Svendborg til en pauseføring på 52-37.
Gæsterne kontrollerede herefter resten af kampen, og kunne derfor tage hjem til Horsens som ubesejret, og holdet fører da også ligaen med seks sejre.
Næste kamp spilles i Boxen i Herning på lørdag, hvor Horsens IC møder Bakken Bears i et topopgør.