Horsens IC er fortsat ubesejrede

De forsvarende mestre har fået en perfekt start på sæsonen

Det var nærliggende at tro, at Horsens IC ville have svært ved at følge op på sidste sæsons fremragende spil, som også endte i et dansk mesterskab.

Især set i lyset af, at klubbens og ligaens absolutte profil i sidste sæson, Skyler Bowlin, ikke længere er at finde i klubben.

Men nye spillere er kommet til og har taget over, og det gav tirsdag aften Horsens IC klubbens ottende sejr i otte mulige i mændenes bedste række i basketball.

Her var det Hørsholm 79'ers, det gik ud over. De blev besejret med cifrene 83-77.

Den direkte afløser for Skyler Bowlin på pointguard-positionen hedder Nimrod Hilliard, og han har indtil videre kvitteret for tilliden. Tirsdag aften tegnede han sig for 19 point - nok til at dele topscorerværdigheden for Horsens IC med Vedran Borovcanin.

Slutresultatet tyder på en tæt kamp, men Horsens IC var i kontrol langt hen ad vejen, og var også foran med 19 point på et tidspunkt i tredje periode. Mod slutningen fik Hørsholm lov at æde sig lidt ind på forspringet, men sjællænderne var aldrig tættere på, end de seks points forskel, som kampen endte med.

Corona fremtid covid 19

Danske smittede, indlagte og døde fordoblet på seks uger – men hvordan bliver de næste seks?

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

playHjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

COVID 19 LIVE
DemensCentrum Aarhus

liveblogSmittetryk falder på aarhusiansk plejehjem

Retten i Aarhus

Konen tog sin mand på fersk gerning - misbrugte steddatteren

20180728-135225-a_28mb.jpg

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted