Hjernesagen hædrer Horsens
Horsens fremhæves for sit arbejde med hjerneskadede og deres pårørende
Hjernesagen har i år valgt at give sin ærespris til Horsens Kommune.
Hjernesagen begrunder det med, at kommunen i flere år har arbejdet målrettet på at udvikle hjerneskadeområdet. Horsens Kommune har blandt andet søsat en række initiativer, der støtter op om borgere med hjerneskadede og deres pårørende.
Hjernesagen:
Aktiv inddragelse
- Grundideen i jeres arbejde er aktiv inddragelse - både ved at inddrage den hjerneskadede borger og de pårørende i deres egen sag, men også at bruge de ramte og pårørendes viden og erfaringer i den samlede hjerneskaderehabilitering, sagde Lise Beha Erichsen i sin tale ved overrækkelsen af Hjernesagens Ærespris søndag, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Prisen uddeles hvert år til en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats på hjerneskadeområdet.
Det var borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S), der modtog prisen på vegne af kommunen.
Det er første gang, at prisen gives til en kommune.