Her slår de rekord i at uddanne dem, de andre ikke kan

Det er svært at få elever til at tage en erhvervsuddannelse, men en kommune har knækket koden, og nu skal de inspirere andre.

Tømrere, murere, elektrikere og VVS'ere.

De bygger og reparerer vores huse, skoler og arbejdspladser. Det er jobs med meget ansvar og mange resultater, man kan tage og føle på.

Ikke desto mindre har det ikke været populært at tage en håndværksuddannelse i senere år. 

quote Hvis alle kommuner i Danmark gjorde som Horsens var der ikke nogen, der talte polsk eller rumænsk ude i vores virksomheder.

Mads Graves, Administrerende direktør, Arbejdsgivernes

Det gælder dog ikke i Horsens Kommune, hvor hver tredje folkeskoleelev vælger at tage en erhvervsuddannelse. På landsplan er det kun hver fjerde.

- Hvis alle kommuner i Danmark gjorde som Horsens, var der ikke nogen, der talte polsk eller rumænsk ude i vores virksomheder. Så havde vi nok dygtige, faglærte unge i Danmark i forhold til efterspørgslen, siger administrerende direktør for brancheorganisationen Arbejdsgiverne, Mads Graves til TV2 ØSTJYLLAND.

Han besøgte for nylig erhvervsskolen Learnmark Horsens til en debat om manglen på faglært arbejdskraft. Regeringen anslår, at der vil mangle 75.000 faglærte i 2025.

VIDEO: Regeringen foreslår at samle 10. klasse med erhvervsskolerne. I Skanderborg vækker forslaget bekymring, mens Learnmark i Horsens har haft 10. klasse samlet med erhvervsuddannelserne siden 2011.

Håndværk i børnehaveklassen

Grunden til, at Horsens Kommune uddanner flere håndværkere end andre kommuner, skal findes i folkeskolen.

I Horsens er der nemlig et særligt fokus på håndværksfagene i undervisningen, lyder det fra formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S).

- Det kan være helt fra de små klasser, hvor man er ude og besøge forældres arbejdspladser til hele læringsforløbet, hvor man har opgaver for en virksomhed og dermed får indblik i de forskellige jobmuligheder, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Joakim Søndergaard Andersen synes, at andre skulle tage at overveje en erhvervsuddannelse.
Joakim Søndergaard Andersen synes, at andre skulle tage at overveje en erhvervsuddannelse.

Joakim Søndergaard Andersen er lige begyndt på uddannelsen til industritekniker på Learnmark Horsens. 

- Jeg kan ikke rigtig lide at sidde på en stol og læse i bøger. Jeg vil hellere ud og lave noget og bruge min krop og måske tage ud og rejse med jobbet. Jeg synes, det er sindssygt spændende, siger Joakim Søndergaard Andersen.

Send ikke flere penge

Folketingskandidat Mona Juul (C) deltog i debatten på Learnmark i Horsens, og hun er heller ikke i tvivl, om at andre kan lære meget af Horsens.

- Alting handler om, at folk mangler midler og penge, men det tror jeg ikke en bønne på. Jeg tror på, at man kan gøre mange gode ting inden for de rammer, man har, siger Mona Juul. 

 

Retten i Aarhus

Konen tog sin mand på fersk gerning - misbrugte steddatteren

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

Hjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger

Allan Jensen

playAllan forarget over prisstigning på drikkevarer til dement kone: Nu er der håb

Eva Secher Mathiasen

Corona har ramt danskerne på psyken