Fængslet droppede politikerne på grundlovsdag: Erstattet af latter, debat og Malte Ebert

Talerstolen var fjernet, og der var i stedet dækket op til debat i Fængslet i anledning af grundlovsdag.

Traditionen tro har der dagen igennem været stribevis af politikere på talerstolen rundt i det østjyske i anledning af grundlovsdag.

En klassisk opskrift med en talerstol, en politiker og stolerækker med tilhørere, men også en opskrift, de i Horsens er blevet en anelse trætte af. Derfor har de i Fængslet tænkt i nye baner.

Stolerækkerne og tilhørerne er der ganske vist stadig, men politikerne er blevet skiftet ud med syv debattører, Lasse Rimmer som konferencier og Malte Ebert som musikalsk indslag.

- Grundlovsdag har i mange år har været en mulighed for politikere til at tale til folket. Vi vil godt slette talen og byde ind til dialog i stedet, forklarer Nanna Renée Andersen, der er eventansvarlig hos Fængslet i Horsens.

Humor skal nedbryde barrierer

Det er tredje år i streg, de i Fængslet vælger at droppe de klassiske taler. Hvert år er emnet valgt ud fra en af FNs 17 verdensmål, og i år faldt valget på ligestilling.

Ulla Pedersen fra Horsens var en af de fremmødte. Hun var særligt glad for Lasse Rimmer, da "han tager humoren med ind i alvoren."
Ulla Pedersen fra Horsens var en af de fremmødte. Hun var særligt glad for Lasse Rimmer, da "han tager humoren med ind i alvoren."

Med til at debattere var blandt andre Emilia van Hauen, kultursociolog og forfatter, og Helena G. Hansen, der er forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Og så altså lige komiker Lasse Rimmer til at styre slagets gang.

Hvorfor skal det her arrangement være humoristisk?

- Alle de debatter, vi har taget op, kan være tunge. Derfor er det vigtigt for os at tage det ned på jorden. Vi sletter barrieren, hvor alting skal være så seriøst, siger Nanna Renée Andersen.

Omkring 120 personer var mødt op til arrangementet, der sluttede med en intimkoncert med Malte Ebert. 

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn.

Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

Natasja 1 ny

play Kunder raser: Er endt med halvfærdige tatoveringer og ubrugelige gavekort

Dagens mest læste