Det var ikke en bombe...
Bombeeksperter rykkede ud til fængsel
16. dec 2012, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
Fundet af en mistænkelig genstand udløste lørdag aften en alarm i Statsfængslet Østjylland ved Horsens.
Efter fundet af den cylinderformede genstand rykkede bombeeksperter fra Skive Kaserne ud til statsfængslet.
Genstanden, der blev fundet inden for fængslets mure, viste sig dog at være ganske harmløs.
Både politiet, Forsvaret og Statsfængslet Østjylland er indtil videre yderst fåmælte om episoden.
- Vi kan bekræfte, at der blev fundet en genstand på fængslets område. Derefter rykkede bombeeksperter fra Skive Kaserne ud, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.