Cykelhold mister sponsor

Trækker sig fra Team Glud & Marstrand-LRØ

Det danske cykelhold Team Glud & Marstrand-LRØ er havnet i lidt af en krise, hvor sæsonen 2012 går på hæld.

Begge holdets to navnesponsorer har nemlig valgt at trække deres sponsorat for den kommende sæson.

- Vi er presset, erkender sportsdirektør Christina Skelde over for DR Sporten.

Det lille hold har i den forgangne sæson noteret sig for ni UCI-sejre og tre danmarksmesterskaber, heriblandt DM-titlen på landevej til Sebastian Lander.

Alligevel står holdet altså nu uden sponsor.

- Det giver nogle frustrationer i forhold til, at vi synes, at vi har haft nogle fantastiske resultater i år. Så vi står i lidt af et vadested, hvor vi godt kunne bruge en afklaring, så vi kan sætte et punktum for sæsonen, siger Christina Skelde.

De manglende sponsorer giver usikkerhed om økonomien og dermed

om, hvor mange penge, der er til forstærkninger til den forestående sæson.