Chokolade og påskehilsen overrasker ældre

Hos Heart & Soul i Horsens deler de i år påskepakker ud til ældre, der bor i egen bolig.

Påskepakker med chokolade og påskeæg er pakket i en kasse og klar til at blive delt ud. Butikken og caféen Heart & Soul i Horsens har samlet penge ind til, at ældre, der bor i egen bolig, kan få en ekstra påskehilsen i år.

- Der står en lille hilsen fra borgerne i Horsens og de frivillige piger i Heart & Soul. Så jeg håber, at det giver dem lidt glæde, at der er nogen, der tænker på dem i den her tid. Og det gør borgerne i Horsens, for de vil rigtig gerne være med til at hjælpe, fortæller Lene Kristensen, der er daglig leder hos Heart & Soul.

Heart & Soul er en støtteforening, hvor overskuddet fra salget i butikken går til at hjælpe børn og unge, men i en tid med corona, isolation og forsamlingsforbud fik de lyst til at gøre noget godt for de ældre også.

Ikke første gang

Også sidste år samlede de penge ind til at lave påskepakker til ældre. Dengang var det ældre, der boede på plejehjem og hospice.

Butikken lavede et opslag på Facebook, hvor de spurgte, om horsensianerne havde lyst til at støtte initiativet. Derefter har folk kunne donere et valgfrit beløb over MobilePay.

Og det er næsten lykkes at samle alle pengene ind, så de ældre i eget hjem kunne få en overraskelse. Det manglende beløb har butikken givet, så alle 863 ældre får en pakke. Opbakningen glæder den daglige leder:

- Der er altid stor opbakning, når vi beder om noget fra borgerne i Horsens. Det er en arbejderby. Man vil rigtig gerne hjælpe hinanden, siger Lene Kristensen.

I påskepakken er der chokolade og påskeæg, og så er der en hilsen med.
I påskepakken er der chokolade og påskeæg, og så er der en hilsen med. Foto: Pernille Leftes, TV SYD

Mad og påskeoverraskelse i en levering

Når påskepakkerne skal leveres får Heart & Soul hjælp af de cateringfirmaer, som leverer mad til ældre. Det er på den måde, at de har kunnet finde frem til modtagerne.

En af dem, som fik en ekstra overraskelse med dagens madlevering, er Jan Grejsmark. Han er pensionist og bor for sig selv, og påskeoverraskelsen gav ham et smil på læben:

- Det er jo skønt. Og det er jo klart, at man er lidt mere bundet, og specielt når jeg sidder i en kørestol. Så kommer man jo ikke så meget ud, og i forvejen er der lukket, fortæller Jan Grejsmark med et smil.

Måske en tradition

Det er nu andet år i træk, at påsken har været ramt af restriktioner og forsamlingsforbud, og hvor butikken har besluttet også at gøre noget for de ældre.

Måske bliver det en tradition, der fortsætter:

- Eller også finder vi på noget nyt, siger Lene Kristensen og smiler.

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse