Brandalarmer gik amok
Brandvæsenet kører forgæves
Brand og Redning i Horsens er i den forgangne weekend rykket ud til flere alarmer, der har vist sig at være falske. Og det er lidt af et mysterium, skriver Horsens Folkeblad.
Meldingerne er kommet fra automatiske brandalarmer i virksomheder, og hver gang har det været en brand uden røg. Og brandvæsenet ved ikke med sikkerhed, hvad der har udløst de falske alarmer.
Men ifølge avisen har indsatsleder Lars Bønding har en idé om, hvad der kan have forårsaget alarmerne.
- Jeg tror, det hænger sammen med vejrets omskiften fra varm til mere fugtig luft, der resulterer i tordenvejr. Vi har set det tidligere, men jeg skal understrege, at det ikke er noget, jeg har hverken statistik eller dybere videnskabelige undersøgelser af, siger Lars Bønding.
- Det kan også være insekter, der kravler ind i detektorene. Jeg ved det som sagt ikke, men det er da pudsigt, at de falske alarmer kommer så tæt på hinanden, nu hvor vejret skifter.