Bo Henriksen skal træne unge fra sprogcenter

Unge fra Sprogcenter Midt får kyndig vejledning på fodboldbanen

En gruppe unge får i næste uge formentlig en stor fodboldoplevelse, når de skal trænes af Bo Henriksen, der er cheftræner i AC Horsens.

Det er Sprogcenter Midt og AC Horsens, der i samarbejde inviterer 15-20 unge i alderen fra 16-28 år fra sprogcentret på eftermiddag med masser af fodbold under ledelse af Bo Henriksen.

- Det bliver en super fed dag. Det er unge, der gerne vil lære, og de vil gerne være en del af noget sjovt, og her kan vi kombinere de ting. De skal have en fantastisk dag, hvor de bliver trænet i nogle af de vigtige ting i fodbold. De skal have nogle succesoplevelser, for det er vigtigt, siger Bo Henriksen til tv2oj.dk.

Bo Henriksen: Jeg er stolt af drengene

Selve træningen finder sted onsdag den 16. september klokken 12.00 på AC Horsens' baner ved Langmarksvej.

- Jeg glæder mig meget. Det bliver en god dag, hvor de forhåbentlig får nogle værktøjer, de kan bruge i fremtiden, og hvor dagen bliver fyldt med glæde og begejstring, siger AC Horsens-træneren.

Han fortæller, at AC Horsens selv har tre spillere på holdet, som er tilknyttet Sprogcenter Midt, og at det var med til at stable samarbejdet på benene.

Bo Henriksen og AC Horsens, der til dagligt spiller i 1. division, møder på søndag HB Køge. Den kamp spilles på Casa Arena klokken 15.00.

Bare Vin

play SoMe-shopping hjælper trængte virksomheder: Vin-banko og fremvisning af tøj hitter

Michael Aastrup Jensen

Politiker om rejse til Dubai: Jeg passede mit job

Mobilepay

Telefon-svindlere narrede ældre kvinder

20201123-124830-L-1920x1338we

Britisk variant spreder sig i Danmark

20181016-152953-3-1920x1261we

Ny omfartsvej udvides med et ekstra spor

20210118-185420-L-1920x1232we

9 ud af 10 vil takke ja til coronavaccine