Basketball: Horsens vandt overlegent over Randers

Horsens IC slog Randers Cimbria her til aften

Det blev en god aften for topholdet Horsens IC, der her til aften satte Randers Cimbria godt og grundigt på plads.

Kampen blev spillet i Randers, men selv om Randers Cimbria var på hjemmebane, så kunne de ikke stille noget op mod Horsens IC, der vandt overlegent.

Opgøret endte 108-70 til Horsens IC.

Et andet østjysk hold var også i kamp her til aften, nemlig Bakken Bears, der mødte Aalborg Vikings.

Kampen endte 90-53 til Bakken Bears.