Ansatte skal tale om det svære møde med døden
Plejepersonalet i Horsens Kommune rustes, med samtaler og åbenhed, til at håndtere det uundgåelige møde med døden i deres daglige arbejde
En lukket dør og manglende respons kan være ildevarslende for personale, der arbejder med hjemmepleje ude hos borgerne. Frygten for at finde et livløst menneske på den anden side af døren, kan være en stor psykisk belastning.
En belastning er også følelsen af, at man som uddannet plejeperson, bør være i stand til at kunne håndtere episoder med døde eller døende borgere, genoplivning og førstehjælp, og derfor ikke er så tilbøjelig til at bede om hjælp.
Læs også
Derfor gør ledelsen i kommunens hjemmepleje meget ud af at tale vanskelige oplevelser igennem med personalet, både når de giver udtryk for at de har det svært med en oplevelse og når det modsatte er tilfældet.
Ifølge leder af hjemmesygeplejen i sygeplejegruppen Lindehøj, Helle Krab Skøtt, gælder det om at være opmærksom på de små signaler, som en ansat i en svær situation udsender.
-Det kan være en medarbejder, der pludselig har en anderledes mimik, er bleg eller virker ked af det. Samtidig er jeg opmærksom på, at det der foregår inde i en medarbejder, ikke altid er dét, vedkommende giver udtryk for, siger hun.
For selvom det at møde og tackle døden er et vilkår i plejepersonalets fag, så må oplevelserne ikke bide sig fast, understreger hun.
Hvis man ikke taler, hober tankerne sig op
For Rikke Agesen, der er en af hjemmehjælperne på Plejecenter Lindeholm i Horsens, er det flere gange sket, at hun er mødt frem til en død borger. Selvom hun har været opmærksom på, at det er en naturlig risiko i arbejdet med gamle mennesker, så har det ikke været så ligetil at håndtere.
-Man kan have en idé om, at man kan forholde sig til de svære situationer, men det er noget andet, når man står midt i dem, udtaler hun, og fortsætter:
-Netop derfor er det så vigtigt at tale oplevelsen igennem igen og igen. Både med sin leder og kollegerne. Hvis man tier om det, hober tankerne sig op til en boble, der på et tidspunkt brister, og i værste fald kan man være nødt til at skifte fag.
Læs også
For sygeplejerske Maria Eskildsen, der har været i faget i 17 år, har særligt én episode berørt hende dybt. Den ligger et år tilbage og alligevel sidder den stadig i baghovedet på hende og hun mener, at samtaler med leder og kolleger kan være med til at skabe åbenhed.
-Sygeplejersker føler ofte at det hører med til deres faglighed at tackle situationer med dødfundne, men den lille bitte frygt, der på en eller anden måde følger os hele tiden, skal bearbejdes.