ACH-helt: Vildeste kamp jeg har spillet
AC Horsens' forsvarsspiller Mathias Nielsen rangerede oprykningsdramaet mod Skive højt på listen over de vildeste kamp, han har været med i
Uret havde passeret de 90 minutter, før AC Horsens trak sejren i land mod Skive. En 3-2-scoring i overtiden var lig med oprykning til Superligaen.
- Det er fuldstændig vanvittigt, og jeg er sindssygt glad, men jeg tror, jeg har lidt svært ved at fatte det. Vi er ved at smide det væk to gange, men nu står vi og har vundet og er rykket op. Det er fantastisk, siger Mathias Nielsen.
Så er der fest: AC Horsens er tilbage i Superligaen
Mathias Nielsen scorede selv til 2-1. Et sjældent langskudsmål fra den store forsvarsspiller, der har spillet en væsentlig rolle i sit holds succes.
En succes, der var tæt på at udeblive denne søndag.
Bo Henriksen er ’sindssygt stolt’
- Vi møder et godt hold, og de formår jo også at komme tilbage efter at være bagude to gange. Det er nok en af de vildeste fodboldkampe, jeg har været med til, men det er jo fantastisk at stå som vinder.
Hør mere fra Mathias Nielsen i videoen øverst i artiklen.