28-årig mand amok i bowlingcenter
Bowlingtur endte med en tur i detentionen
1. okt 2016, kl. 16:04
Mere end 30 dage gammel
Fredag aften gik det voldsomt for sig i et bowlingcenter på Strandkærvej i Horsens.
Her endte en 28-årig mand med at skifte bowlingturen ud med en tur i detentionen.
Omkring klokken 23.30 blev Sydøstjyllands Politi tilkaldt, fordi den 28-årige mand løb igennem en glasdør fra spilleautomaterne og ind i bowlinghallen, så døren blev splintret.
Læs også
Dusør på 25.000 kroner i have-sag
Da politiet ankom, fortsatte den 28-årige med at 'optræde på slap line', som vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi udtrykker det.
Manden blev derfor anholdt og sigtet. Ikke kun for hærværk, men også for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Efter nogle timer i detentionen blev den 28-årige løsladt her til morgen.