45-årige Camilla må låne penge af sine forældre
Camilla Strandgaard er mor til to. Hun gør alt, hvad hun kan for at spare. Alligevel slipper pengene altid op, inden måneden er slut. Hun mærker i den grad til de stigende priser, og hun undrer sig.
Side efter side bladres tilbudsavisen igennem. 30 kroner for 300 gram kød er for meget. Oksekød kan slet ikke komme på tale. Skal der kyllingelår på menuen, skal hun huske at overveje, hvor meget benene vejer – de mætter jo ikke.
45-årige Camilla Strandgaard fra Malling mærker, hvordan priserne stiger – og hendes budget gør det modsatte.
- Når det går okay, så er det jo cirka de der 1500 kroner, jeg har til mad og oplevelser og forbrug. Men jeg har altså også, uheldigvis, nogle måneder, hvor jeg ingenting har, eller hvor det nærmest går i minus, inden jeg er startet på måneden, fortæller hun.
Hjælp fra mor og far
Hun er blomsterbinder på nedsat tid, derfor er økonomien trang. Ofte så trang, at hun flere gange om ugen må tage hjem til sine forældre for at spise.
Og hvis hun er heldig, får hun sirligt indpakkede bøtter med hjem med rester.
Følelsen af at være 45 år og have brug for hjælp fra mor og far kan godt være svær.
- Det der med at være voksen, det handler jo om, om man kan passe på sig selv og sit liv. At man har lidt tjek på tingene på en eller anden måde. Men det er lidt svært lige nu, siger hun.
Derfor er det også noget, der fylder. I perioder har hun haft svært ved at sove, hun har haft ondt i maven, og tankerne kredser.
- Det fylder rigtig meget. Der er meget ekko nede i sparegrisen, så der er ikke meget at gøre med, siger hun.
Uendelig jagt på mad
Hun er nødt til at gøre, alt hvad hun kan. Hun har nemlig også to børn på 17 og 14 år, der skal have alt det, de har brug for.
- Det er jo ligesom en uendelig jagt på at få noget mad. Jeg synes, jeg bruger rigtig meget tid på det, siger hun.
Hjælp! Hvor er mine penge?
TV2 Østjylland sætter i de kommende uger fokus på konsekvenserne af de stigende priser på alt fra fødevarer til energi under temaet Hjælp! Hvor er mine penge?
Vi hører fra mange østjyder, at de undrer sig over, hvorfor det er så dyrt at fylde indkøbsvognen i supermarkedet, når de samtidig kan læse om historisk store overskud i nyhederne.
Hvorfor koster smør 32 kroner, og hvorfor skal vi stadig betale mere for energien, når virksomhederne bag tjener milliarder?
Vores journalist Kathrine Kristensen hører gerne fra dig på kakr@tv2oj, hvis du har en historie, der skal fortælles.
Det værste er, når hun på den lille blok har fået noteret hver enkelt vare, hun skal købe i hver enkelt butik. Den ene har tilbud på bananer, den anden på æbler og en tredje på kød. Så er det rundt i de forskellige butikker.
Men nogle gange er der udsolgt af de varer, hun havde udset sig hjemmefra.
- Så er der måske nogle, der tænker, pyt med de par kroner. Men når der ikke lige er de par kroner, så er det bare vigtigt, fortæller hun.
’Ikke rart at være mor på den måde’
Hun prøver at holde hovedet højt – men der er ingen tvivl om, hvornår det gør mest ondt: Når det går ud over børnene.
- Når jeg for eksempel havde aftalt med børnene, hvad vi skulle have til aftensmad, og man kommer hen og kigger, hvad der egentlig er. Så kan jeg godt få uro i maven over, hvordan skal jeg lige sige, det her er bare mega dyrt, det kan vi nok ikke få i dag. Det var ligesom noget, jeg havde lovet dem. Det, synes jeg ikke er rart, at være mor på den måde, siger hun.
Skal familien opleve noget, skal det være gratis. Alt, der hedder cafébesøg eller biografture er for dyrt. Der er også kun til hjemmelavede eller billige, genbrugte gaver.
- Der findes jo rigtig mange ting, som unge mennesker ønsker sig. De ting, kan jeg jo ikke give dem, for det koster for mange penge, siger hun, og uddyber:
- Jeg kan godt blive ked af, at jeg ikke kan give det samme, men på den anden side siger jeg også; selvom jeg ikke kan give dem det, der er dyrt, så har jeg uendelig kærlighed til dem, og jeg er god ved dem.
Har du en historie?
Vores journalist Kathrine Kristensen hører gerne fra dig på kakr@tv2oj, hvis du har en historie, der skal fortælles.
Soveværelse i stuen
For nylig er hun flyttet i en lejelejlighed. Hun ledte egentlig efter en fireværelses, så hun kunne få et soveværelse, men det var der ikke råd til.
Derfor bor hun i treværelses, og man må da også kante sig lidt rundt, som hun siger. Ting er stoppet ind de steder, de kan, og hun sover i en lille del af stuen.
- Jeg synes, situationen havde været anderledes, hvis nu jeg var en ung pige, der lige var flyttet hjemmefra, og jeg ikke havde børn. Så ser verden lidt anderledes ud, så er det ligesom der, man starter. Men sådan ser verden jo ikke ud for mig nu. Jeg er jo voksen og har været vant til i mange år at bo et sted, hvor der var et soveværelse. Det er altid svært at gå den vej, siger hun.
Camilla Strandgaard gør alt, hvad hun kan for at spare. Hun vasker, når strømmen er billig. Hun køber altid på tilbud – ofte på sidste salgsdato. Og maden laves også, når det er billigt.
- Når vi gerne vil bruge ovnen, så går vi ind og kigger på strømpriserne. Så finder vi ud af, hvornår det er billigt, og så ved vi, det er der, vi laver mad.
Så I laver faktisk ikke mad, hvis strømmen er dyr?
- Nej, hvis det er meget dyrt, så laver vi ikke mad i ovnen.
Søgte hjælp
Camilla Strandgaard arbejder i fleksjob som blomsterbinder syv timer om ugen. På grund af sygdom kan hun ikke arbejde flere timer og tjene flere penge.
Efter mange bekymringer, besluttede hun sig også for at søge hjælp. Hun har fået rådgivning og hjælp til budgettet af frivillig økonomisk rådgiver ved KFUM, Hans Bjørn.
- Jeg har været heldig at kunne låne penge af mine forældre, og når jeg ved, hvor meget det er, jeg har, og hvor meget det er, jeg mangler, så er det nemmere for mig at spørge dem. Så skal jeg ikke komme hver uge og spørge. For det er ikke rart, at man skal gå og spørge om at låne penge, siger hun.
Selvom hun er blevet helt god til at spare, så ville hun ønske, det var anderledes.
- Det er sådan lidt en mission hver dag at bruge så meget tid på det. Der er så meget andet i livet, der kunne give meget mere mening. Ens liv er styret efter priserne, og vi har ikke de samme valg, som vi havde førhen. Det er da at tage noget fra mennesker, synes jeg, siger Camilla Strandgaard.
Teenagere hjælper
Hun fortæller, at hendes to børn er søde og udviser forståelse for deres situation. De hjælper hende med at spare ved at bruge strøm, når det er billigst, og de tager med hende ud at handle på jagt efter de bedste tilbud.
Camilla Strandgaard ved, at der er krig. Der er inflation. Det har været corona. Alligevel undrer hun sig, for går det virkelig så dårligt for alle virksomheder, at det er nødvendigt at sætte priserne så meget op?
- Hvad er der sket, siden det er steget sådan? Er der nogen, der sidder og tjener guldet på det her?, spørger hun.