Havemennesker 7

Jan Jacobsen i Udbyneder bryder sig ikke om havearkitektens forslag om at fælde det store træ midt på gårdspladsen, men han må som sommeren går bøje sig. På Lyngbygaard Golf viser greenkeeperen, at den helt perfekte græsplæne kræver, at man slår den syv gange om ugen. Skal det være mere råt, kan man også sætte et par får ud. Vi følger naturligvis også kapløbet mellem bryllup og ny have i Randers.
Udgivet 28. september 2015

Havemennesker

Danmark er en nation af have-elskere: kolonihaver, gårdhaver, parcelhushaver, gårdspladser og altaner. Havelivet og havedrømme fylder også meget for tusindvis af østjyder.

Vi møder nogle af dem i serien Havemennesker, hvor vi følger en række drømmehaver blive til virkelighed hen over et år. TV 2 | ØSTJYLLANDs Søs Kjeldsen følger de håbefulde haveejere gennem processen med at gøre drøm til virkelighed.