Havemennesker 11

Nu er Marianne og Søren helt færdige med deres helt nye have i Hinnerup. De har så godt som fulgt Hanne Nippins tegninger, og de er meget glade for resultatet, især fryder de sig over stenbedet. På trods af at Sofie og Jacobs have er kæmpestor, er de slet ikke overvældet af arbejdet med at holde de lange bede pæne, men de har store problemer med rådyr i haven. Laila Sølager viser sin utraditionelle forhave frem, og Kjeld Slot viser, hvordan han har lavet et træt, udslidt drivhus om til et dejligt opholdsrum
Udgivet 2. november 2015

Havemennesker

Danmark er en nation af have-elskere: kolonihaver, gårdhaver, parcelhushaver, gårdspladser og altaner. Havelivet og havedrømme fylder også meget for tusindvis af østjyder.

Vi møder nogle af dem i serien Havemennesker, hvor vi følger en række drømmehaver blive til virkelighed hen over et år. TV 2 | ØSTJYLLANDs Søs Kjeldsen følger de håbefulde haveejere gennem processen med at gøre drøm til virkelighed.