Direktør om hurtigere lønhjælp: - Skulle have sket meget tidligere
Produktionsvirksomheden Hounō i Randers har fortsat ikke modtaget en krone af den lovede lønkompensation. Regeringen lover nu, at ni ud af ti virksomheder vil modtage kompensationen senest 1. maj.
Virksomheden Hounō i Randers fortsætter produktionen af industriovne, selvom man endnu ikke har set en krone af den lovede lønkompensation, som regeringen tilbød i bytte for, at man ikke fyrede sine medarbejdere.
TV2 ØSTJYLLAND kunne den 25. marts fortælle, at virksomheden så ind i en periode, hvor der ville blive gevaldigt tyndet ud i ordrebogen grundet den globale coronakrise, og at regeringens hjælpepakke derfor ville falde på et tørt sted efter påsken.
Indtil nu er pengene dog udeblevet, fordi godkendelsesprocessen for de mange ansøgere er trukket ud. I dag lovede erhvervsminister Simon Kollerup (S) dog, at ni ud af ti virksomheder vil få udbetalt kompensationen inden 1. maj - og så må godkendelsen ske på bagkant.
- Det er selvfølgelig glædeligt, at vi nu får en garanti for, at vi får pengene inden den. 1 maj. Men det skulle måske have været sket lidt før, siger Hounōs administrerende direktør, Morten Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Fagforbund: - Bedre sent end aldrig
Dagens opmuntrende udmelding fra erhvervsministeren kommer oven på flere dages kritik fra virksomhedsejere, der, ligesom Morten Nielsen og Hounō, endnu ikke har set noget til den lovede kompensation, og for hvem det i morgen er lønningsdag.
'Bedre sendt end aldrig', lyder udmeldingen fra lønmodtagernes fagforbund LO, hvor man godt kan forstå, hvis virksomhederne har været utilfredse med behandlingstiden.
- Det har været en berettiget kritik, men vi skal prise os lykkelige for, at vi har en erhvervsminister, der gider at lytte til den og faktisk reagerer forholdsvist hurtigt på den, siger formanden for LO i Aarhus, Kresten Vendelboe, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han håber derfor nu på, at udbetalingerne når frem i tide, således virksomheder ikke vil være nødsgeat til at dreje nøglen om.
- Tøver man med den her hjælp, så vil vi se arbejdsløshed frem for bare hjemsendelse, og det mener jeg ikke, at nogen af os kan være tjent med, siger Kresten Vendelboe.
Kort om lønkompensation:
Ellers fyringstruede ansatte kan blive sendt hjem med fuld løn, fordi deres arbejdsplads er hårdt ramt af coronakrisen.
Virksomheden får betalt 75 procent af de ansattes løn op til 30.000 kroner, mens virksomheden fortsat vil skulle betale det resterende.
Den enkelte medarbejder skal bruge fem dages ferie under hjemsendelsen.
Lønkompensationen er kun for de virksomheder, der står over for ellers at skulle afskedige mindst 30 procent af deres ansatte eller over 50 medarbejdere.
Virksomheder der søger om lønkompensation må til gengæld ikke fyre deres ansatte.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening DA og fagbevægelsens hovedorganisation FH, og løber frem til 8. juli.
Bøvlet godkendelsesproces sløjfes
Konkret betyder den nye udmelding, at godkendelsesprocessen, der indtil nu har forsinket udbetalinger, i første omgang koges ned til, at ansøgningerne blot skal være korrekt udfyldt.
Den egentlige 'godkendelse', hvor man tager stilling til, om virksomheden overhovedet lever op til kravene for lønkompensation, vil i stedet ske på bagkant. Altså efter udbetaling.
Og den ændring i processen ser man på med positive øjne hos Hounō.
Ligesom alle andre ansøgere skulle man i virksomheden dagligt læse side op og side ned om de nyeste opdateringer i aftalen. En proces de mener har været ekstraordinært bøvlet.
- Vi har brugt ret meget tid på at læse reglerne, forstå dem og tolke dem. Derudover har vi skullet validere det hele over for vores revisor, så vi ved, at vi gør det rigtigt, siger Morten Nielsen.
I LO vil Kresten Vendelboe ikke afvise, at visse virksomheder kan bruge den - i første omgang - slappe godkendelsesproces til at tænke i svindel. Man mener dog, at formålet vægter tungere i den her sammenhæng.
- Man vil altid kunne finde brodne kar, men vi er nødt til at have pengene ud nu, og så må man efterfølgende kontrollerer, om virksomhederne i virkeligheden også var berettiget til pengene, siger Kresten Vendelboe.
