Silkeborg deler med FC Nordsjælland i intenst opgør

Selv om Silkeborg IF kom tilbage og var foran, kunne holdet ikke tage tre point

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Silkeborgs cheftræner, Peter Sørensen, var oppe at toppes med sidedommeren. Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

FC Nordsjælland satte en lille kæp i det ellers velfungerende Silkeborg-maskineri, da de to hold spillede 2-2 i fredagens opgør i Alka Superligaen.

Hjemmeholdet Silkeborg dominerede i starten af kampen, men fik en mavepuster, da Nordsjællands Godsway Donyoh sparkede gæsterne i front.

Silkeborg fik udlignet kort inden pausen, og dette momentum gjorde, at de også kom i front i anden halvleg. 

Læs også SIF-træner: Vigtigt at alle er tæt på holdet

Desværre for hjemmeholdet fik gæsterne udlignet til 2-2 i slutminutterne.

Med fredagens uafgjorte resultat har FC Nordsjælland på niendepladsen 12 point for 12 kampe. 

Silkeborg ligger på en øjeblikkelig 12.-plads med 11 point i ligeså mange kampe.

Hos Silkeborg var Emil Scheel valgt i stedet for Nicolaj Agger i forhold til sidste kamp. FC Nordsjælland stillede til start med de samme 11, som vandt 3-0 over Esbjerg.

Det uændrede Nordsjælland-hold havde ikke bolden meget i starten, men det forhindrede dem ikke i at angribe. 

Efter fem minutter modtog Godsway Donyoh bolden efter en hurtig omstilling, og han lagde den køligt ind til 1-0. 

Læs også Bænkplads kan være godt for SIF-kant

Silkeborg havde ikke mange chancer i første halvleg, men kort inden pausen fik hjemmeholdet et hjørnespark, hvor Emil Scheel kom højest. 1-1 efter 45 minutter.

Efter 67 minutters spil kom indskiftede Andreas Albers fri på venstresiden. Han fandt en fri Nicklas Helenius, som sparkede Silkeborg i front. 

Et kvarter senere svarede gæsterne og Marcus Ingvartsen igen, da han fik udlignet til 2-2 otte minutter før tid. 

03:46

Det kræver en helt særlig uddannelse for at kunne gøre en fodboldbane klar til kamp. Mød Henrik Jørgensen, der er groundsman i Silkeborg.

Luk video