Se mål og reaktioner fra AC Horsens - Randers FC
AC Horsens tog i dag imod Randers FC for at teste formen her midt i opstarten. Kampen endte 1-1 på mål af Marcus Mølvadgaard og Kjartan Finnbogasson
Efter at have tabt årets første test mod Esbjerg skulle AC Horsens i dag forsøge at gøre det bedre, da Randers FC kom på besøg.
Kampen var gæsternes første efter vinterpausen og det var måske forklaringen på de mange fejlafleveringer, der prægede Ólafur Kristjánssons tropper i første halvleg.
Ingen af holdene var dog decideret farlige i de første 45 minutter, hvorfor det kun blev til sporadiske halv-chancer.
Randers udnyttede kampen til at få så mange spillere som muligt i aktion. Således skiftede kronjyderne hele otte spillere i pausen, og yderligere to i anden halvleg.
Én af gæsternes indskiftere var den blot 17-årige Marcus Mølvadgaard. Den unge offensivspiller har kun været fuldtidsprofessionel i 21 dage, men i dag viste han, at den nye kontrakt er velfortjent.
Efter 72 minutter får han vristet sig fri og sender køligt bolden over den nye Horsens-målmand Steve Clark, der fik uofficiel debut for hjemmeholdet, da han afløste Nicklas Dannevang i anden halvleg.
Ti minutter senere begår Mads Fenger straffespark på Bubacarr Sanneh, da Randers-anføreren får kravlet lidt for langt op på den gambiske forsvarer.
Læs også
Straffesparket tager Kjartan Finnbogasson sig af, og han gør det sikkert til 1-1, der også bliver kampens resultat.
AC Horsens - Randers FC 1-1 (0-0)
82. - Finnbogasson 1-1
AC Horsens: Dannevang (Clark, 46.), Jespersen (Gemmer, 46), Helgason (Holm, 74.), Sanneh, Møller, Mehl (Qvist, 61.), Tschiembe, Nielsen (Lodberg, 88.), Hansson, Finnbogason, Bjerregaard
Randers FC: Frederik Due – Johnny Thomsen (70. Casper Lykke), Jonas Bager (46. Mads Fenger), Mads Agesen (46. Kasper Enghardt), Alexander Fischer (46. Erik Marxen) – Behrem Rizvic (46. Joel Allansson), Nicolai Poulsen (70. Tobias Damsgaard), Brandur Hendriksson (46. Joni Kauko), Mikkel Kallesøe (46. Edgar Babayan) – Viktor Lundberg (46. Marcus Mølvadgaard), Marvin Pourié (46. Mayron George)