Riddersholm: Man kan ikke true folk på stadion
Glen Riddersholm mener ikke, at Michael Gravgaards opråb for at få folk på stadion er fornuftigt
Randers FC’s direktør Michael Gravgaard har udtalt, at han mener, at publikummet i Randers skal til at komme ud på stadion i stedet for at sidde hjemme på sofaen.
Men den melding kommer man ikke langt med, hvis man spørger AGF-træner Glen Riddersholm.
- Min betragtning er bare, at jeg ikke tror, man kan true nogen til at komme på stadion. Den desperation, jeg godt forstår Randers har, giver god mening, men i Danmark kan vi ikke true nogle på stadion. Der er i hvert fald ikke nogle, der skal fortælle os, hvad vi skal gøre, siger Glen Riddersholm.
Læs også
Det sker efter at en seer i Fodbold med Horup ville give Randers FC det grønne kort for opfordringen til at komme på stadion. Den betragtning var Riddersholm altså ikke enig i.
- Der tror jeg, man bliver nødt til at motivere dem i stedet. Jeg tror ikke, der er nogen, der bider på, hvis man giver udtryk for sin desperation på den måde, siger Glen Riddersholm.
Se mere i videoen øverst i artiklen.